Børn har ret til privatliv på nettet

Gode forældre viser interesse for deres børns adfærd på nettet, men giver også børnene lov til at have et privatliv online.

Gode forældre viser interesse for deres børns adfærd på nettet, men giver også børnene lov til at have et privatliv online.

Når temaet handler om deling af nøgenbilleder og mobning på sociale medier, lyder rådet fra eksperterne ofte, at forældre skal blande sig i deres børns internetadfærd og skabe en kultur, hvor det er okay, at man kigger med.

Men skal børn ikke kunne sende en besked til vennerne, hvor de brokker sig over deres mødre eller skriver om ham den lækre fra parallelklassen, uden at forældrene kan gøre krav på at læse den?

Selvfølgelig skal de det, mener seniorkonsulent i Børns Vilkår Bente Boserup.

»Ligesom børn har ret til at sidde på værelset med kæresten eller veninderne, har de også ret til at være på nettet, uden at vi skal sidde i baglommen på dem. Men man skal tage en generel snak med dem om, hvilket sprog de skriver i, hvad de deler, og hvem de skriver med. Man skal fortælle, hvilke farer der er, uden at gøre det så skræmmende, at børnene tænker, at det bare er de voksne, der synes, at alt er farligt,« forklarer seniorkonsulent i Børns Vilkår Bente Boserup.

Mindreårige børn får frit spil på sociale medier – det skal du vide som forælder

Tag nu den snak med børnene
Selvom børnepsykolog John Halse er en af fortalerne for, at man skaber en kultur, hvor det er okay, at forældrene kigger med, skal forældrene ifølge ham også give børnene et privatliv på nettet og kun gøre krav på at læse deres børns beskeder, hvis de har en mistanke om, at de er ude på et skråplan. Men ligesom Bente Boserup påpeger han også vigtigheden af, at forældre tør snakke med deres børn om deres færden på internettet.

»Det er dybt problematisk, at nogle forældre nærmest omgærder deres børns adfærd på internettet med noget, som er underlagt brevhemmelighed. Psykologisk giver det ikke mening at overlade det til børnene, for de er ikke færdige med at udvikle sig, og de ved ikke, hvor grænsen skal trækkes,« siger han.

Han påpeger, at man griber det forkert an, hvis man først begynder at interessere sig for sit barns mobiladfærd, når det bliver teenager. Det lange seje træk skal starte, når de er små.

»Gå en tur med dem på nettet, og væn dem til, at man godt kan have en snak om, hvilke spil de spiller, og hvem de snakker med. Og så skal man løbende forholde sig til sine børns adfærd,« siger han.

6 tegn på du er afhængig af sociale medier

Hjælp med at trække grænser
Når børnene bliver ældre, vil de sikkert synes, at det er dybt latterligt, at man spørger til deres færden på nettet, men derfor skal man ikke holde sig tilbage, understreger John Halse.

»Teenagere har altid følt det som en dyb krænkelse, at de havde gode og nysgerrige forældre. Vis interesse for dine børns liv, snak med dem om, hvad der er oppe i tiden, stil dem udfordrende spørgsmål, og hjælp dem med at reflektere og med at trække nogle grænser for, hvad de lægger ud,« lyder hans råd.

Restriktionerne skaber snyd
Hos BørneTelefonen får man opkald fra børn, der oplever, at de bliver mødt med restriktioner, hvis forældrene opdager, at de har trådt ved siden af. Det er en helt forkert måde at angribe det på, mener Bente Boserup.

»Ligesom forældre kan sige til deres børn, at de ikke skal drikke sig i hegnet, men at de skal ringe, hvis det alligevel sker. På samme måde skal børn kunne fortælle deres forældre, hvis de oplever noget ubehageligt eller kommer til at dumme sig på nettet. Reagerer man ved at tage børnenes netadgang i 14 dage, er konsekvensen ikke kun, at de ikke vil betro sig til én, hvis de får problemer – man ekskluderer dem også fra fællesskabet, og de vil bare finde en anden måde at komme på nettet på,« siger Bente Boserup.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.