Eksperter advarer: Pas på forholdet efter ferien

Parforholdet bliver ofte styrket i ferien, fordi man har kvalitetstid sammen. Men når det bliver hverdag igen, glemmer mange at holde det ved lige og sætte tid af til partneren.

Parforholdet bliver ofte styrket i ferien, fordi man har kvalitetstid sammen. Men når det bliver hverdag igen, glemmer mange at holde det ved lige og sætte tid af til partneren.

Perioden efter sommerferien er ligesom starten af året højsæson for skilsmisser, men heldigvis får ikke alle danskere trang til at smide forholdet på porten efter en ferie.

Faktisk oplever et flertal af danskerne, at det styrker deres forhold at holde ferie sammen. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.

Direktør i Center for Familieudvikling Mattias Stølen Due har sammen med sine kollegaer fra Aarhus Universitet haft over 200 pars forhold under lup i projektet ‘Par-tjek’. Parrenes største bekymring var manglende kvalitetstid, hvilket jo netop er det, der er plads til i ferien.

»At kvalitetstid har betydning for vores forhold, skal vi tage langt mere alvorligt, når det bliver hverdag efter ferien. Nogle gange har vi en fuldstændig naiv forestilling om tidens betydning, fordi vi tænker, at vi ikke behøver så meget tid sammen, når vi kender hinanden så godt. Men alle relationer har brug for tid, hvis de skal trives og vokse,« siger Mattias Stølen Due.

Det uventede trick til et bedre parforhold

Sæt tid af
Det er svært at undgå, at der er forskel på hverdag og fest, men hvis man skal bevare nærheden efter ferien, skal man være bedre til at sætte tid af til hinanden i hverdagen.

»Vi skal indlægge faste samtaler med hinanden på helt almindelige hverdage og også prioritere at gå ud med hinanden med jævne mellemrum. Hvis vi ikke tager tid til at spørge ind til hinanden, risikerer vi at skabe en afstand, der ikke er sund for forholdet,« påpeger Mattias Stølen Due.

Mange af de par, som parterapeut Martin Øster­gaard møder, fortæller, at de er bedre til at holde ferie med hinanden end til at have en hverdag sammen. I ferien føler de sig forbundne og har ingen problemer eller diskussioner, men det varer ikke ved.

Det er de små ting, der ødelægger dit parforhold

»De har nærmest symbiotiske tilstande, fordi alle er samlet i ferien, men når hverdagen melder sig, begynder de at trække i forskellige retninger, og så er der ting, der ikke fungerer så godt,« forklarer han.

Martin Østergaard anbefaler, at man kigger på, hvad der får det til at fungere i ferien. Er det, at man drikker sig halvstiv i rosévin hver aften, er det noget, man bør forholde sig til, men er opskriften kvalitetstid sammen, skal man sørge for at dyrke det noget mere.

»Har I et sommerhus eller en kolonihave, så tag derhen i weekenden, eller sørg for på andre måder at have nogle getaways mellem ferierne, hvor I får dyrket hinanden og jeres forhold,« forklarer Martin Østergaard.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes