Politikere vil ændre på arveafgift

Som reglerne er nu, kan det bedst betale sig at være gift, hvis ens partner dør.

Som reglerne er nu, kan det bedst betale sig at være gift, hvis ens partner dør.

Går din bedre halvdel bort, afgør jeres civilstand, hvor stor en luns af arven staten skal have i boafgift.

Var I gift, er afgiften nul procent, var I samlevende, skal staten have 15 procent af beløb, som overstiger bundfradraget på 282.600 kroner, og var I samlevende, men havde boet sammen i under to år og ikke ventede eller havde fælles børn, er der ydermere en tillægsafgift på 25 procent.

Som samlevende forudsætter det dog, at I havde skrevet et testamente. Havde I ikke det, arver du intet. Man er med andre ord bedre stillet, hvis man er gift, hvilket juraprofessor Linda Nielsen mener, er kritisabelt.

Har du sikret din bedre halvdel?

Uenighed i regeringen
»Det kan jo være, at den ene vil giftes, mens det ikke er noget, den anden går op i. Samtidig er der jo et livsfællesskab, hvor der ofte er børn i forholdet. Man bør derfor se mere på, hvordan man lever sit liv, og mindre på, om man har en kontrakt i form af et ægteskab,« siger Linda Nielsen, der er medforfattter til bogen ‘Arveretten’, hvor hun sammen med professor Rasmus Feldthusen kritiserer forskellen på boafgiften.

Hos Venstre finder skatteordfører Louise Schack Elholm, forskellen i boafgiften rimelig, da folk frit kan vælge, om de vil blive gift og få den beskyttelse, som det giver.

»Jeg mener, at det er en styrke for samfundet, når man med ægteskabet viser, at man vil hinanden resten af livet og efter livet. Derfor er det også naturligt, at man får en anden behandling i forhold til forskellige aspekter i samfundet, herunder også i forhold til arveafgift. Er man ikke gift, kan man fra samfundets side ikke på samme måde vide, om man tager forholdet alvorligt,« forklarer hun.

Sådan undgår I, at arven splitter hele familien

Den holdning deler skatteordfører Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti ikke. Partiet er principielt imod, at der skal betales arveafgift af penge, der allerede er betalt skat af, og har sammen med resten af regeringen og Dansk Folkeparti for nylig været med til at reducere afgiften på familieejede virksomheder.

»Vi har valgt at starte der, hvor virksomhederne risikerer at tabe arbejdspladser, men man bør også kigge på andre forhold, som er åbenlyst urimelige. Jeg er meget opmærksom på, at man bør modernisere de her regler, for i dag bør man kunne sidestille det at være gift og samlevende,« fortæller han.

Også skatteordfører Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti ser boafgiften som en mærkelig størrelse, fordi der allerede er betalt indkomstskat af de penge, man arver.

»Det er svært at forklare danskerne, hvorfor der skal være den her forskel, men udfordringen er, at det kos­ter milliarder at lave om på boafgiften, og det er svært at se, hvor pengene skal komme fra,« siger han.

Derfor ender familiens hyggedag med skænderier

Så meget skal man betale

Hvis man arver en million kroner fra sin partner, er boafgiften:

  • Ægtefælle 0 kr.
  • Samlevende* 107.610 kr.
  • Samlevende, som har boet sammen i under to år* **   330.708 kr.

* For samlevende forudsætter det, at der er skrevet testamente.

** Ud over boafgiften på 15 % betales en tillægsboafgift på 25 %, som beregnes efter fradrag af betalt boafgift, men uden bundfradrag på 282.600 kr.

Kilde: Jyske Bank og Legaldesk.dk

Gammeldags tankegang
I oppositionen vækker forskellen i boafgiften ligeledes undren.

»Det kan være et levn fra gammel tid, og at vi ikke helt har fulgt med tiden i forhold til skattelovgivningen. Jeg vil bede skatteministeren svare på, hvorfor der er den forskel, når begge har indgået en kontrakt, den ene i form af testamente, den anden i form af ægteskab,« siger formand for skatteudvalget Lea Wermelin fra Socialdemokratiet.

Hos Enhedslisten kalder skatteordfører Rune Lund forskellen urimelig og peger på, at der gælder de samme regler for samlevende og gifte, når det gælder folkepension og kontanthjælpsloft, og derfor bør det også være ens, når det gælder arveafgift.

»Vi bør konstant se på, hvordan man kan harmonisere lovgivningen, så samlevende og gifte kan have de samme vilkår, alt andet virker jo ikke rimeligt i et moderne samfund,« siger Rune Lund, der også vil tage kontakt til ministeren.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes