KonkurrenceAfsluttet – Tivoli tager hul på ny vintersæson

Foto: Lasse Salling

Foto: Lasse Salling

Deltag i konkurrencen længere nede!

 

Gæsterne kan bl.a. se frem til at opleve en vinterscenograferet Have, hvor bl.a. en ottekantet skøjtebane med lysloft foran Nimb, islabyrinter, Chess – The Musical i Koncertsalen, lysscenografier, restauranter og udvalgte forlystelser bliver blandt attraktionerne.

Tager gæsten på en lysrejse

Det er ambitionen at tage gæsterne med på en lys-rejse, hvor vintersæsonen i Tivoli skal måle sig med de bedste i branchen på internationalt niveau. F.eks. kommer der interaktivt stjernestøv der forfølger gæsterne i Hovedindgangen.

Ved Tivoli Søen, hvor 33 lamper, skabt af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, svæver mellem træerne i geometriske former med skiftende lysfremtoninger ”Little Sun Light Swarm” bliver der premiere på et lysshow ikke før set i Danmark. Her fortælles den nordiske mytologis dramatiske ragnarok historie om ”Vølvens Spådom” med laser-lysshow og nydesignede illuminationer på vandet. Der bliver også plads til endnu et nyt Illuminationsshow på søen, der er bygget op omkring Jacob Gades udødelige evergreen ”Tango Jalousie”.

Bygger Iglo på Plænen

I vinterlandskabet på Plænen bygges en 15 meter høj specialdesignet Tivoli iglo med en diameter på 30 meter, der lyder navnet Pingonesien. Igloen tager afsæt i det verdensberømte danske Rasmus Klump-univers med fokus på Pingo-figuren. Igloen indeholder en række overdækkede tematiserede vinteraktiviteter, hvor de yngre gæster kan boltre sig på hurtige rutschebaner, klatre på stejle klatrevægge og deltage i sneboldkampe.

Kørende forlystelser og overdækkede oplevelser

Under vintersæsonen bliver der etableret et malerværksted i H.C. Andersen Slottet samt i Orangeriet, hvor børn og voksne bl.a. kan tegne og dekorere krus. Der er tale om udvalgte forlystelser som kører i Haven, og gæsterne kan se frem til ture i den over 100 år gamle Rutschebane, Vinterkarrusellen, Skærsilden og aktivitetslegepladsen Rasmus Klumps Verden mm.

Mærkedage fejres

Vinter i Tivoli ligger i en periode, hvor danskere har vinterferie samtidig med, at der er en række mærkedage. Der bliver pustet nyt liv i fastelavnstraditionen med udklædning og tøndeslagning tre gange om dagen i ni dage i træk. Der bliver skruet op for romantikken i forbindelse med den noget nyere tradition Valentinsdag, hvor gæsterne udover kærlighedsmenuer kan skrive sit hjertes udkårne på et hjerte og hænge på broen på Tivoli Søen. Derudover bliver det kinesiske nytår der i år står i hundens tegn også fejret.

Præmie

Vi finder 3 heldige vindere, der hver kan afhente 4 entré og turpas til Tivolis Vintersæson på vores kontor på Gammel Kongevej 60. OBS de kan kun bruges fra d. 2. februar til og med d. 25. februar 2018, og kan ikke ombyttes til andre billetter eller kontanter.

Konkurrencen leveres i samarbejde med Tivoli.

Svar rigtigt på nedenstående spørgsmål og deltag i lodtrækningen om billetterne. Konkurrencen slutter den 29. januar, og vinderne får direkte besked. Generelle konkurrencevilkår gælder.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes