Derfor skal børn ikke have penge for pligter

Børn skal lære, at der er opgaver, når man er en del af et fællesskab.

Børn skal lære, at der er opgaver, når man er en del af et fællesskab.

Forestil dig, at du står i supermarkedet og beder dit barn om at hjælpe med at bære varerne ud af butikken. Og svaret så lyder: Hvad får jeg for det?

»Den situation beskriver en af grundene til, at det er en dårlig idé at give børn penge for at hjælpe til,« siger Sofie Münster, der står bag Nordic Parenting, et netmagasin for forældre.

»Skal man så til at stå og forhandle med sit barn ved kassen med tre poser varer? Og hvad nu, hvis barnet siger nej, fordi det ikke lige har brug for pengene nu?« spørger Sofie Münster, der har en fortid som direktør i LøkkeFonden.

Sidste år viste en repræsentativ analyse for Finans Danmark, at 41 procent af forældre med børn mellem 6 og 17 år giver lommepenge som belønning for huslige pligter. Den metode er der grund til at genoverveje, mener Sofie Münster.

Må man trække børn i lommepenge, hvis de taler grimt til forældrene?

»Det synes jeg absolut ikke, man bør,« siger psykolog og forfatter Ulla Dyrløv og uddyber:

»De to ting hænger ikke sammen, for lommepenge får man ikke for at tale pænt. Det virker desperat, og man mister barnets respekt. Børnene kan godt gennemskue, at det er afmagt, og vil tænke, at forældrene er langt ude. Hvis man vil have børn til at tale pænt og opføre sig pænt, skal man være et forbillede og selv tale pænt til dem. Det har den allerstørste effekt.«

Kun penge for ekstraopgaver
»Hvis pligterne bliver forbundet med bestemte beløb, sender det et signal til barnet om, at det er valgfrit, om man vil hjælpe til. Og så vil barnet vælge ud fra egne behov, altså om det mangler penge, i stedet for at hjælpe, fordi det er en del af fællesskabet,« siger Sofie Münster, der går ind for at give børn lommepenge.

»Det lærer barnet en masse om at være ansvarlig med penge. Men pengene skal ikke hænge sammen med pligterne. Pligter handler om, at man hjælper hinanden som familie, og hvis barnet kan vælge pligterne fra, vælger de også fællesskabet fra,« siger Sofie Münster, der ikke vil afvise, at barnet kan tjene lidt ved særlige opgaver som for eksempel bilvask.

Det samme mener psykolog Ulla Dyrløv, der har skrevet bøger om børn.

Alle rydder op efter sig selv
»Børn skal lære at hjælpe til uden at få penge. At bære sin tallerken ud efter maden kalder jeg ikke at hjælpe til – det er en selvfølge. At rydde hele bordet, lave mad, dække bord, tømme opvaskemaskine og hjælpe med at købe ind er at hjælpe til. Og det skal børnene selvfølgelig gøre uden at få penge for det. Men hvis de gerne vil tjene penge, er det fint at give mulighed for, at de laver nogle ekstraopgaver,« siger hun og nævner:

»Det kan være at pudse vinduer, rense ovnen, vaske bilen eller hente lillesøster i børnehaven.«

ulla dyrløvs råd om børn, penge og pligter
  • Det ligger i børn fra de er helt små, at de vil hjælpe til. De vil køre med madvognen i vuggestuen, åbne havelågen, røre i gryden og vaske gulvet. Det kan være besværligt for forældrene, så mange vælger at gøre det selv, og det er synd. Lad børnene være med fra en tidlig alder.
  • Lav en plan over 20 ting, der skal gøres i boligen i løbet af ugen: gøre badeværelse rent, støvsuge osv. Lad for eksempel de mindre børn vælge to lette opgaver og de store børn fire større. Hvis børnene derudover vil aflaste forældrene og tjene penge, kan de vælge flere opgaver.
  • Beløn gerne børnene for at have udført de aftalte opgaver. Ros dem, og giv dem måske en opgave mindre ugen efter – eller lav noget rart sammen. Det skal ikke være en materiel belønning og ikke hver gang. Eller beløn dem ved at anerkende, at de er store nok til at tage ansvar – for eksempel ved at give dem egen nøgle til hjemmet.

Kilde: Psykolog og forfatter Ulla Dyrløv

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes