Hvad sker der med hjernen, når nybagte forældre mangler søvn?

Endnu en elektrode bliver placeret på Gitte Winthers pande. Hun er ved at blive gjort klar til at skulle ind i en kæmpestor skanner i kælderen under Aarhus Universitetshospital.

Gitte Winther har meldt sig som forsøgsperson i et stort forskningsprojekt om søvn blandt førstegangsfødende mødre. Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne vil skanne hendes hjerne for at se, om de kan finde spor efter de nye søvnvaner, som sønnen har bragt ind i hendes liv.

»De første to måneder efter vores søn blev født, sov vi ikke særlig meget. Det var relativt hårdt, men nu er det heldigvis begyndt at vende. Men jeg får stadig ikke en lang, sammenhængende søvn som før,« fortæller 27-årige Gitte Winther, som blev mor 14. december 2017, til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor får man hovedpine?

Nyt forsøg om mødre og søvn
Gitte Winther er langt fra den eneste mor, som har oplevet, at en baby kan medføre en markant ændring af nattesøvnen.

»Stort set alle forældre vil opleve ændringer i, hvor meget de får lov at sove, når de får et barn. Men vi ved næsten ikke noget om, hvordan det påvirker hjernen. Det vil vi gerne finde ud af,« siger Angus Stevner, som er postdoc ved Center for Music in the Brain (MIB) ved Aarhus Universitet og står i spidsen for studiet af mødres søvn.

I det nye forsøg skanner han hjernen på mødre mellem to og seks måneder efter, at de har født deres første barn. Herudover bliver mødrenes adfærd testet, ligesom forskerne også overvåger deres søvnmønster.

Forskerne håber blandt andet, at deres forsøg kan være med til at skabe klarhed over, hvorvidt manglende søvn kan påvirke vores evne til at være forældre.

»Nogle vil måske sige, at det bare er et vilkår, at man ikke sover så meget, når man bliver forælder. Men vi vil gerne have fakta på bordet. Findes der for eksempel en nedre grænse for, hvor lidt søvn en forælder kan klare sig med for at kunne yde den rette omsorg for et barn? Det ved vi ikke,« siger Angus Stevner.

Læs også på Videnskab.dk: Se billederne: ‘Skjult verden’ opdaget i Australien

Mor: Mangel på søvn påvirker mig
Den sidste elektrode er blevet klistret fast i Gitte Winthers ansigt. Forskeren Angus Stevner fører hende ind i et aflukket lokale med en kæmpestor, hvid maskine. Maskinen er en såkaldt MEG-skanner, som kan kortlægge aktivitet i hjernen ved at identificere små magnetiske felter, som produceres i vores hjerne.

Selv er Gitte Winther ikke i tvivl om, at hendes hjerne har ændret sig, siden hun blev mor. Ikke alene fordi det er en omvæltning at få et barn, men også fordi den manglende søvn har påvirket hende.

»I de første måneder kunne jeg tydeligt mærke, at jeg blev mere ukoncentreret. Jeg havde slet ikke det samme overblik og overskud som før. Det hele gik bare op i baby,« siger hun.Læs hele historien på Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk:

Se spektakulært billede af Danmark – taget fra rummet

Endelig fastslået: Så lang er en gennemsnitlig penis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1