Plejebørn kan godt have tilknytning til begge familier ifølge studie

Et nyt studie peger på, at en stærk følelsesmæssig tilknytning til plejefamilien ikke er det eneste middel til en god anbringelse. 

Resultaterne viser, at der er forskellige måder at høre til på, og at børnene godt kan have et tilhørsforhold begge steder. 

Det er ph.d.-studerende fra VIVE – Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd Stine Luckow, der har undersøgt, hvordan børn anbragt i familiepleje skaber et tilhørsforhold til deres plejefamilie, samtidig med at de bevarer en tilknytning til de biologiske forældre, skriver Videnskab.dk.

»Det er jo et kæmpe brud i barnets liv, når det bliver fjernet fra sine forældre. Derfor er det vigtigt, at barnet opnår en følelse af at høre til i plejefamilien samtidig med, at det bevarer et tilhørsforhold til sine biologiske forældre,« siger Stine Luckow til Videnskab.dk.

Videodagbøger giver indblik
Studiet er lavet i samarbejde med seniorforsker hos VIVE Tea Bengtsson, og forskerne fået 11 plejebørn i alderen 8-15 år til at lave videodagbøger, hvor de fortæller om deres oplevelse af at høre til.

Særligt to af dagbøgerne gav et nyt indblik i, hvordan det at høre til kan opleves som plejebarn. Veronika på 12 år og Sara på 15 år.

Veronika blev anbragt i plejefamilie, da hun var 6 år gammel. Hun har filmet sig selv, mens hun fortæller:

»Det spørgsmål, jeg oftest bliver stillet, er: Savner du dine forældre? Og til det svarer jeg: Egentlig ikke, for jeg kender dem, og jeg møder dem regelmæssigt. Og jeg ved, at de har det fint.«

Hun fortæller, at hvis hun selv kunne vælge, ville hun ikke flytte hjem igen. Hun hører til i sin plejefamilie og er meget glad for sine plejeforældre.

»Hun har en meget stærk tilknytning til sin plejefamilie. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at barnet har et sted, hvor det føler, det hører til, og hvor de kan dele sine følelser. Uanset om det er hos de biologiske forældre eller hos plejefamilien,« siger Stine Luckow.

I modsætning til Veronika har Sara ikke et stærkt følelsesmæssigt bånd til sin plejefamilie. Hun fortæller til videoen, at hun tre år tidligere selv valgte, at hun godt ville i plejefamilie.

Hun fortæller, at hun er taknemmelig for, at plejeforældrene har hjulpet hende med at indhente det forsømte i skolen.

»Sara har stadig sin mor som sin tætte fortrolige, og hun har den følelsesmæssige base og tryghed hos sin mor. I plejefamilien får hun al den støtte, hun har brug for til at få sin skole og hverdag til at fungere,« siger Stine Luckow.

Og det kan godt være okay, mener ph.d. og adjunkt fra Københavns Professionshøjskole Kresta Munkholt.

»Det stiller skarpt på, at der er forskellige oplevelser af tilhørsforhold. Vi behøver ikke altid at søge det her følelsesmæssige tilhørsforhold. Et funktionelt tilhørsforhold til plejefamilien, som resulterer i, at hun klarer en ungdomsuddannelse, kan være en fin ambition,« siger Kresta Munkholt, der forsker i trivslen blandt anbragte børn, og ud fra den forskning kan hun se, at børnene ofte føler sig meget alene og anderledes end andre børn.

Stine Luckow er enig:

»Vi skal ikke have en fastlåst idé om, at man skal høre til på en bestemt måde det ene eller det andet sted,« siger hun.

Andre artikler på Videnskab.dk: 

Nyt studie sår fornyet tvivl om antidepressiv medicin

Hvorfor bliver der ved med at være sten på markerne?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.