Udeskoler: Træklatring og hulebyggeri gør børn seje og kreative

Udeskole er et pædagogisk koncept, hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen og i skolens nære omgivelser.

Udeskole er et pædagogisk koncept, hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen og i skolens nære omgivelser.

Britiske børn føler sig mere uafhængige, kreative og føler et større socialt ansvar, når de går i britiske ’forest schools’ eller skovskoler. 

Det skriver britiske forskere fra Loughborough University i en artikel bragt i mediet Forskerzonen, der er en del af Videnskab.dk.

»Her får børn og unge mulighed for at udforske naturen, opleve passende farer og risici samt styre deres egen læring,« skriver forskerne fra Loughborough University i artiklen bragt på Videnskab.dk. 

På trods af fordelene har mange stadig forkerte opfattelser af, hvad en skovskole er, og hvad den kan, mener de britiske forskere. 

Og selvom forskning igen og igen viser fordelen ved, at børn bruger tid i det fri, bruger de alligevel mere tid indendørs end nogensinde før. 

Læs mere på Videnskab.dk: Barndom på landet beskytter mod astma og allergi 

Skovskoler er inspireret af Danmark
De britiske skovskoler er en form for udeskoler, som hører under organisationen Forest School Association, der i dag tæller mere end 1.500 medlemmer. 

De fleste af udeskolerne i Storbritannien er en del af den almindelige folkeskole, hvor undervisningen regelmæssigt flytter ud i naturen en halv til en hel dag et par gange om ugen, i nærheden af skolen. 

Bevægelsen startede i 1990’erne, hvor en gruppe undervisere fra Bridgewater College i Somerset rejste til Danmark. 

»Her lagde de mærke til, hvordan de skandinaviske frilufts-værdier var forankret i undervisningssystemet,« skriver de britiske forskere fra Loughborough University på Videnskab.dk. 

Forskerne udviklede på baggrund af oplevelsen den første ’forest school’ i en vuggestue, og sidenhen oprettede de en skræddersyet læreruddannelse til skolerne. 

Læs mere på Videnskab.dk: Forsker: Sådan kan skolen engagere alle elever 

Gør børnene mere modstandsdygtige
For at undersøge effekten af skovskolerne gennemførte de britiske forskere blandt andet mere end 30 interviews med børn mellem fire og ni år. 

Resultaterne viste, at børnene følte sig mere uafhængige og fik større ansvarsfølelse, både over for naturen og hinanden, når de gik i skovskole. 

Børnene følte også, at de kunne bruge deres nye færdigheder på mere meningsfyldte måder, og at de havde fået en række ikke-akademiske færdigheder. 

Desuden fortalte børnene, at de var mere fysisk aktive, og at de bevægede sig sikkert rundt i mere udfordrende og uforudsigelige omgivelser. 

Skovskolerne er dermed med til at sikre, at børnene udvikler en bredere vifte af færdigheder, konkluderer de britiske forskere. 

Samtidig gør skolerne børnene mere modstandsdygtige over for de udfordringer, de møder senere i livet, skriver forskerne i artiklen bragt på Videnskab.dk. 

Andre artikler på Videnskab.dk: 

Chokerende luftmåling fra nordsjællandsk skole: Måleudstyr gav op   

Forsker: Børn bør så vidt muligt gå barfodede 

Sådan hjælper du dit barn til at spise sundere

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.