Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Sociologen udtaler: “Vi misforstår vores hjerne og dens spilleregler”

– Vi mangler at forstå vores hjerners spilleregler. Og når vi gør det, vil det have kæmpe indflydelse på vores samspil med andre, siger Anette Prehn, som har udgivet syv minibøger om dette emne og vores hjerne.

De har afsæt i, hvordan den menneskelige hjerne egentlig fungerer. Bøgerne er på 24 sider og skrevet til de 10-18-årige, men voksne kan også få store indsigter.

Læs også på MY DAILY SPACE: 7 søndagsritualer, der gør den kommende uge nemmere for dig selv

Tre vigtige emner, som vi tackler forkert

Anette Prehn ønsker, at bøgerne blandt andet får indflydelse på tre vigtige emner, som påvirker mange:

  • Hvordan vi takler mobning og andre situationer forkert
  • Hvorfor vi bliver syge, fordi vi ikke forstår hjernen
  • Hvordan børn lider, fordi vi stempler og diagnosticerer i stedet for at forstå

Læs også på MY DAILY SPACE: Sådan får du styr på din hverdag med en kalender

Da hun for 12 år siden begyndte at undersøge social kognitiv hjerneforskning nærmere, blev hun overrasket over, at ingen andre havde udgivet denne viden på en enkelt måde før.

“Hvordan kan forskere vide det her om hjernen, uden at det er alment kendt? Det har jo kæmpe implikationer for vores menneskelige samspil,” tænkte Annette Prehn.

fakta om forfatteren

Anette Prehn er født i 1975.

  • Hun er uddannet sociolog
  • Hun arbejder også som facilitator, foredragsholder og er forfatter

Anettes hovedbudskab

Hendes hovedbudskab er, at for at vi kan opnå mental sundhed, skal vi forstå og respektere hjernens spilleregler.

At hun har noget at have det i, viser de overvældende udsagn fra læsere, der fortæller, hvordan indsigten i hjernens spilleregler har reddet deres familieliv, revolutioneret deres arbejdspræstation og hjulpet selvskadende børn med at opnå indre ro.

Det vil vi gerne have svar på

Hvorfor tror du ikke, andre forskere har delt denne viden før?

– Vi gør det alle så godt vi kan, med de ressourcer vi har. Man vælger ofte at zoome ind på et snævert område som forsker. Den brede og brugbare formidling virker derfor af en anden verden. Jeg fungerer lidt som en mellemmand mellem forskerne og almindelige mennesker. Og jeg mener det, når jeg siger, at forskning tilhører folket.

Det meste af forskningen foregår imidlertid bag murene og kommer aldrig ud. I hvert fald ikke i en brugbar, anvendelig form. Jeg vil langt mere end skabe “aha-oplevelser” i mennesker. Jeg vil gøre hjernens spilleregler lette at forstå, huske og bruge. Dermed kan de nemlig gøre gavn.

Hvad tror du vil være den største forskel for folk, der lærer om deres egen hjerne og dens spilleregler?

– Hvis de forstår, hvad der foregår på øverste etage, kan en del af de reaktioner de har i dag, vendes til
noget mere hensigtsmæssigt. ”Amygdala” er for eksempel en alarmklokke i hjernen, som giver signal til hele kroppen, når den opfatter noget som farligt.

Når man ikke kender til, at amygdala for eksempel kan se rødt, når en opgave virker for overvældende, eller man har fremtidståge, eller man føler sig truet på sin status – så er det let at få en angst- eller vredesreaktion og svært at se andre muligheder.

Hvis man forstår hjernen, så ved man til gengæld, hvor reaktionen stammer fra, og hvad der egentlig
sker inde i en selv. Man holder dermed sin reaktion ud i strakt arm og kan meget bedre gøre noget
hensigtsmæssigt ved den.

Det du fokuserer på, sætter aftryk i din hjerne

Hvad er den vigtigste læring, som du selv har fået i dette forløb?

– Forståelsen af at det du gør og fokuserer på, sætter aftryk i hjernen. Hjernen er formbar og ændrer sig hele tiden, alt efter dét vi føler og tænker. Vi må selvfølgelig føle og tænke hvad vi vil, for vi lever i et frit land, men nogle mønstre gør ganske enkelt livet mere bøvlet end det behøver at være.

Når amygdala for eksempel har taget over, og du befinder dig midt i et raserianfald, så er hjernen faktisk i gang med at lave en generalprøve for næste gang og næste gang, du kommer i en lignende situation. Det gør det meget sværere for dig. Jeg er heldigvis også bare et menneske, og at spørge mig selv om: “hvilken sti er jeg i gang med at trampe op i hjernen lige nu?” har været en kæmpe hjælp.

Hvorfor misforstår vi hjernen?

– Mange kulturelle normer har tilbøjelighed til at lyse det op, som vi ønsker mindre af. “Hold op med at slå”, “lad så være med at drille”, “jeg vil stoppe med at spise kage”, “skolen skal være fri for mobberi”. Disse sætninger lyser ene og alene det op, som vi IKKE vil. Dermed styrker vi alene det i vores repertoire.

Vi skal i stedet vænne os til at lyse det op, vi ønsker MERE af, og så gøre det konkret og enkelt at træne op. Det kommer nok til at tage tid for at vende det mønster om, rent kulturelt. Vi retter simpelthen lommelygten det forkerte sted hen.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes