Sådan holder du skiferie uden ski

Foto: Colourbox

Sådan holder du skiferie uden ski

Er du en af dem, der ikke helt forstår fascinationen af skiklædte pister og sorte løjper? Vil du alligevel gerne med familien eller vennerne på ferie, giver Ferieliv.dk, i samarbejde med Hotels.com, en guide til hvor du holder skiferie uden at stå på ski.

Sushi og spa i Japan

Selvom Japan måske ikke lyder som det mest oplagte skisportssted, så har det asiatiske land meget at byde på.

Niseko er et af Japan bedste skiområder og der falder mere en 16 meter sne på en sæson. Så mens venner og familie farer rundt i Nisekos bjergområde med 100 km i timen, kan du læne dig tilbage og nyde livet med massage og diverse spabehandlinger, eller smut en tur i sauna. Niseko-området byder også på 16 forskellige varme kilder, hvor du kan slappe af. Området har et væld af restauranter, så der er rig mulighed for at mæske sig i sushi og andre japanske lækkerier.

Scootersafari i Sverige

Hvis du ikke er meget for ski, men alligevel gerne vil ud i naturen, er snescooter-safari noget af det sjoveste du kan prøve. På den måde kan du opleve det smukke vinterlandskab, samtidig med, at du kan nyde et fartfyldt og spændende vintereventyr. Istapperne hænger fra de nøgne træer, og sneen ligger tykt og balancerer på grenene. Så pak den varme kakao og kameraet i tasken og begiv dig ud på i naturen.

Snescooteren vil uden problemer tage dig med gennem skove og op på de højeste tinder, så du kan nyde udsigten over det storslåede landskab.

Fest i Val Thorens

Val Thorens er vinterens svar på Ibiza, så hvis du er til fest og farver er denne franske ski-by stedet.

Der ligger en bar eller et diskotek på hvert et gadehjørne, så der er helt sikkert noget for dig.

På Saloon-bar er der altid liv og glade dage og ofte stor fest med livebands. Når de andre står tidligt op dagen efter – måske med lidt ondt i hovedet – mens du blot kan vende dig om, putte dig ekstra godt ned under dynen, og sove videre.

Val Thorens har også på et væld af gode restauranter, hvor du kan smage alt hvad det franske køkken har at tilbyde. Desuden er der mange muligheder for shopping og andre aktiviteter, så du er sikker på du ikke kommer til at kede dig på skiferien her – også selvom du ikke står på ski.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes