Hvor står vi på ski? Her er danskernes foretrukne skirejsemål

Omkring 400-500.000 danskere tager hvert år på ski. Og meget tyder på, at lidt flere tager afsted i år, hvis vi skal tro Google.dk´s opgørelser over, hvor mange, der har søgt på ”skiferie” i 2014. Tallet er nemlig steget med fem procent i forhold til forrige år. Googles opgørelse over, hvad vi søger på, kan både afsløre hvor vi tager hen i år, og hvad der er de mest populære rejseformer.

-Først og fremmest kan vi se, at Norge og Sverige er de mest søgte destinationer med henholdsvis 85.000 og 82.000 søgninger hver. Østrig, som i mange år har været den mest populære, er røget ned på en delt tredjeplads, siger Troels Kjems fra Skiferietips.dk.

Han mener, det kan skyldes den lave valutakurs hos vores nordiske naboer.

– Norge og Sverige har altid været populære skiferielande for danske skiløbere, men prisen spiller en vigtig rolle, når danskerne booker skiferie. I januar 2013 kostede 100 norske kroner 102 danske kroner. I dag kan vi nøjes med at betale cirka 82 danske ører for én norsk krone. Tilsvarende er kursen på svenske kroner faldet med op mod 15%. Det har gjort det billigere for os at holde skiferie i Norge og Sverige. Destinationerne sydpå har derimod gradvist måtte hæve priserne i takt med inflationen, siger han.

Det østrigske turistbureau kan dog glæde sig over, at der stadig er mange danskere, som foretrækker de stejlere bjerge og den mere livlige afterski i Østrig.

Wagrain, Ischgl og Bad Gastein ligger alle på listen over de 10 mest søgte skiområder og Østrig er det land, som har flest destinationer med på årets Top 50.

Top 5 over skiferierelaterede søgninger i 2014 på Google.dk:
  • “Isaberg” (Sverige) – 80.000 søgninger
  • “Trysil” (Norge) – 80.000 søgninger
  • “Vallåsen” (Sverige) – 65.000 søgninger
  • “Wagrain” (Østrig) – 65.000 søgninger
  • “Hafjell” (Norge) – 65.000 søgninger

Kildeskiferietips.dk

Se den fulde liste på skiferietips.dk

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.