Efter den tragiske ulykke: Så sikkert er det at flyve og derfor styrter de ned

Studerende trøster hinanden foran Joseph-König-gymnasiet i tyske Haltern am See. 16 elever og to lærere fra gymnasiet omkom ved flystyrtet i Alperne.

Studerende trøster hinanden foran Joseph-König-gymnasiet i tyske Haltern am See. 16 elever og to lærere fra gymnasiet omkom ved flystyrtet i Alperne.

I tirsdags mistede 150 mennesker livet, da deres fly ramte et bjerg i de franske alper med 700 kilometer i timen. Selvom ulykken er frygtelig og tragisk , er flyvning stadigvæk langt den sikreste måde at rejse på.

»I 60’erne og 70’erne skyldtes de fleste flystyrt tekniske fejl. I dag er teknologien så pålidelig, at ulykkerne primært skyldes menneskelige fejl. Særligt i den vestlige verden er det blevet meget sikkert at flyve,« siger Martin Kristensen, havariundersøger for Havarikommisionen.

Så mange omkom ved flyulykker i fjor:
  • Flyvninger i 2014 38 millioner
  • Flyulykker med døde i 2014 12
  • Antal omkomne 641
Kilde: International Air Transport Association (IATA)

Flyselskaberne arbejder hårdt på at minimere menneskelige fejl. For eksempel gøres sikkerhedsprocedurer på fly en anelse mere indviklede og udfordrende for piloterne end nødvendigt. Det skyldes ifølge Havarikommissionen, at piloterne skal udfordres en lille smule, når de laver sikkerhedstjek, så det ikke bliver ren rutine.

Antal dødsfald pr. milliard rejste kilometer:
  • MC 111
  • Cykel 36
  • Bil 2,7
  • Bus 0,3
  • Tog 0,4
  • Fly 0,23
Kilde (fly): Worldwide Airline Fatalities 2000-2008 fra Department of Commerce, USA. Statistikken medtager ikke ulykker,  der skyldes ulovlige handlinger.
Kilde (motorcykel, cykel, bil og bus): Land Transport Accident Statistics fra International Association of Oil & Gas Producers. Baseret på tal fra Storbritannien, der er repræsentative for udviklede lande. Rutine skaber fejl

»Man tvinger på en måde piloterne til at tænke lidt over deres sikkerhedstjek. Hvis det er præcis det samme hver gang, vil det blive tankeløs  rutine for piloterne, og sårisikerer de at begå fejl helt uden at tænke over det,« siger Martin Kristensen.

Sikkerhedsprocedurerne bidrager på den måde til en øget sikkerhed.

»Man kan jo begå fejl,  fordi man simpelthen ikke ved, hvad man skal gøre, men også fordi man er så rutineret i en procedure, at man ikke opdager, at man har begået fejl. Sikkerhedsprocedurerne er designet for, at rutinen ikke  blokerer for omtanken,« siger Martin Kristensen.

»For eksempel kan softwaren være programmeret til at springe et par skridt tilbage  i tjeklisten, hvis piloten bliverafb rudt af kontroltårnet. Man forsøger simpelthen at gøre ting, så piloten stopper op og tænker sig om,« siger han.

Det er dog svært at gardere sig mod en forbrydelse begået af en af piloterne, som det viste sig ved tirsdagens tragiske flyulykke.

DERFOR STYRTER FLYET
  • Pilotfejl som fejllæsning af instrumenter og fejlbedømmelse af vejr 50 %
  • Tekniske fejl som fejlkonstruktioner og svigt i systemer 22 %
  • Vejrforhold som storm, tåge eller lynnedslag 12 %
  • Ulovlige forhold, for eksempel sabotage og terrorisme 9 %
  • Andre menneskelige fejl som fejl hos kontroltårnet og forkert lastning 7 %
Kilde: Advokatvirksomheden Romanucci & Blandin og Planecrashinfo.com. Tallene kan variere en smule afhænigt af kilde og opgørelsesmetode

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.