Charterferie: Sådan finder du den bedste og billigste

For de fleste danskere fylder årets ferier – og især sommerferien – uendeligt meget. Vi sætter kryds i kalenderen, tæller ned og ønsker, at dette års ferie bliver uforglemmelig.

Selv om du føler, at der er lang tid til din næste solferie, vil du garanteret gerne booke den i god tid. Du er sikkert primus motor, når I skal planlægge ferien, og du ønsker så brændende, at familien får den bedste oplevelse og glade minder, som I kan leve længe på. Samtidig vil du selvfølgelig gerne finde den valgte ferie til den bedste pris.

Men det kan nogle gange være svært at overskue rejsemarkedet og de mange muligheder, som du har at vælge imellem.

Den bedst kendte mulighed er charterferien, som du bestiller via et charterselskab, og det har mange fordele. En charterferie er nemlig er tryg og god. Der er guider på destinationen, der tilbydes transport til og fra lufthavnen, der kan tilkøbes udflugter, og der er ofte koncepter med aktiviteter og mange andre ting, som gør det nemt og bekvemt.

Mere fleksible og billigere solferier

I de senere år er der dog opstået flere alternativer til den traditionelle charterferie, hvor du opnår en større fleksibilitet og i mange tilfælde en billigere rejse.

Via flere rejsebureauer kan du f.eks. købe en pakkerejse med rutefly inklusiv hotel eller lejlighed til en af de populære charterdestinationer. En af fordelene ved at vælge rutefly er, at du selv kan bestemme varigheden af din rejse, f.eks. 5, 9 eller 12 dage.

Du kan også vælge at købe flybilletten hos et fly- eller charterselskab og derefter selv bestille dit ophold f.eks. via en hotelsøgemaskine.

Ud over de alternative rejseformer er der en række gode råd, som kan hjælpe dig med at finde den perfekte solferie og samtidig spare mange penge. Her finder du et udpluk af de bedste råd:

  • Bestil i god tid, så får du, hvad du ønsker.Udvalget er størst, og du kan sikre dig præcis den feriebolig, som du ønsker til en fornuftig pris.
  • Rejs uden for skolernes ferier.Her er efterspørgslen ikke så stor, og du kan spare op til 50 % af prisen.
  • Vær åben for valg af afrejselufthavn.Du kan være heldig, at din ønskerejse er billigere fra en alternativ lufthavn end den, som ligger nærmest, eller måske er der plads på den rejse, som den nærmeste afrejselufthavn melder udsolgt på.
  • Rejs alternativt fra Tyskland eller Sverige.I Tyskland kan Hamborg være et billigere alternativ til en dansk afrejselufthavn. Du kan også med fordel booke din rejse via et charterselskab i Sverige, som ofte tilbyder afrejse fra København.
  • Søg flere destinationer for at finde de billigste rejser.Lav eventuelt en liste over dine krav til ferien, og udvælg de rejsemål, som opfylder disse krav.
  • Spar tid med en rejsesøgemaskine.På Travelmarket.dk kan du søge priser på tværs af de forskellige rejsebureauer, afrejselufthavne og rejsemål. Samtidig kan du sammenligne priser mellem charterrejser og pakkerejser med rutefly.
  • Få nem overvågning af priserne på udvalgte destinationer – opret en gratis prisagent.Du modtager en daglig mail med en oversigt over de laveste priser på dine favoritrejsemål.
  • Vælg All-inclusive, hvor du får alle måltider og oftest alle drikkevarer inkluderet i rejsens pris.På den måde får du bedre styr på dit feriebudget og samtidig en mere afslappende ferie

Sammensæt din egen sol- og storbyferie

Hvis der er flere interesser i familien, som skal tilfredsstilles, kan du også vælge at kombinere storbyferie med sol- og badeferie. Storbyerne Barcelona, Nice, Rom og Lissabon har f.eks. dejlige strande i selve byen eller tæt på. Hvis du vælger at rejse med rutefly, kan du ofte få billige flybilletter med lavprisselskaberne til disse destinationer.

Vi håber, at du har fået nogle gode redskaber, så du er bedre klædt på til at finde den perfekte ferie og ønsker dig en uforglemmelig ferie, når du kommer så langt.

Find den billigste rejse med travelmarket

Hvis du ønsker at få uddybet nogle af rådene og læse flere gode råd og tips til, hvordan du finder den perfekte ferie og samtidig sparer mange penge, kan du downloade den gratis e-bog “Sådan får du billigere rejser” her.

I Travelmarkets rejsesøgemaskine Charterrejser kan du finde pakkerejser med rutefly i samme søgning som de traditionelle tilbud fra charterselskaberne. Find rejsesøgemaskinen her.

Du kan også tilmelde dig Travelmarkets prisagent her, og få besked om de billigste charterrejser.

Er du en af dem, som har is i maven, kan du selvfølgelig også vente og købe en afbudsrejse. Find søgemaskinen her.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1