Fordobling i antal danskere med rabies: Her bliver flest danskere bidt af dyr

Det er fristende at klappe de søde hunde, man møder på ferien, men det kan være livsfarligt.

Det er fristende at klappe de søde hunde, man møder på ferien, men det kan være livsfarligt.

Populære rejsemål som Thailand og Tyrkiet byder på andet end varme temperaturer og eksotiske oplevelser. Et stigende antal danskere vender hjem fra ferien med en frygt for at være blevet smittet med den frygtede sygdom rabies.

Sygdommen, som også kendes som hundegalskab, kan overføres, hvis man bliver bidt af et smittet dyr, og 188 danskere måtte sidste år behandles forebyggende efter dyrebid. Det er mere end en fordobling på 10 år, og det er særligt Thailand og Tyrkiet, som dominerer i statistikken over dyrebid.

Pas på din bedste ven: Mange hunde har tandproblemer

Det får afdelingslæge Susan Cowan fra Statens Serum Institut til at indskærpe advarslerne mod at klappe dyr på rejsen.

»Det kan godt være, at den lille hundehvalp ser nuttet ud, men bider den, skal man hurtigt til læge og gennem en lang behandling for at undgå rabies. Udvikler man først sygdommen, dør man af den,« fastslår Susan Cowan.

hund-strand

Det er fristende at klappe de søde hunde, man møder på ferien, men det kan være livsfarligt. Foto: Scanpix

Krævende behandling
Smittede dyr viser i de sidste faser, inden de dør, en række tegn på sygdommen, blandt andet er de ofte aggressive og med fråde om munden. Det har givet anledning til sygdommens danske navn, hundegalskab. Men dyrene kan i tidlige stadier bære smitten uden at vise tegn på det, og derfor skal man altid i behandling, hvis man bliver bidt.

Behandlingen tager tid, og den kræver to forskellige medikamenter: en vaccine mod rabies og såkaldt humant rabies immunoglobulin, som skal bekæmpe eventuel smitte, indtil vaccinen begynder at virke, og kroppen selv kan danne antistoffer.

Vi elsker hunden som en baby

»Problemet er, at man på en række fjerne rejsemål væk fra større byer ikke kan skaffe immunoglobulin hurtigt. Derfor ændrer vi også anbefalingen og råder nu folk og deres læge til at overveje at blive vaccineret mod rabies hjemmefra, hvis man skal til eksempelvis isolerede øer,« siger Susan Cowan.

Hun tilføjer, at man skal veje det op mod, at vaccinen mod rabies er dyr, og at risikoen for at blive bidt trods alt er lille.

»Man skal ikke gå i panik over risikoen for rabies og dyrebid. Men sygdommen skal tages seriøst. Den koster tusindvis af dødsfald hvert år i de lande, hvor den er udbredt, og hvor man ikke kan komme under behandling.«

Hvilken hunderace minder du mest om? Dit profilbillede afslører sandheden

Rabies findes også i Danmark
Er man blevet bidt af et dyr på rejsen uden at have fået den nødvendige behandling, skal man omgående henvende sig til en læge, når man kan. Smitten kan være år om at udvikle sig, og derfor skal man under alle omstændigheder behandles, hvis man er blevet udsat for mulig smitte.

Rabies findes også i Danmark. Her er det dog kun flagermus, som bærer sygdommen. Bliver man bidt af en flagermus, skal man derfor behandles mod rabies. Det skete 16 gange sidste år.

hunde bider flest

Ifølge den nye statistik fra Statens Serum Institut er hunde de dyr, som oftest bider danske turister. 87 danskere blev behandlet efter hundebid, 55 efter abebid og 25 efter kattebid. De øvrige bid skyldtes blandt andet flagermus, næsebjørn og kanin.
Asien, særligt Thailand, og Tyrkiet er de lande, hvor flest må behandles efter bid.

Læs mere på Ssi.dk

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1