Uroligheder og usikkerhed får danskerne til at ændre sommer-rejsevaner

30.000 danskere vælger i år i stedet at rejse til Kreta, Mallorca, Gran Canaria, Kroatien, Bulgarien, Ibiza, Cypern og små græske øer som Zakynthos.

30.000 danskere vælger i år i stedet at rejse til Kreta, Mallorca, Gran Canaria, Kroatien, Bulgarien, Ibiza, Cypern og små græske øer som Zakynthos.

Når omkring 750.000 danskere til sommer pakker kufferten og tager på charterferie, er der store ændringer i danskernes ferievaner, selvom vores rejser normalt er præget af gentagelser i feriemålene.

I år mangler destinationer som Egypten og Tunesien nemlig i programmet, mens Tyrkiet må se besøgstallet for danske turister kraftigt beskåret, det skriver Star Tour i en pressemeddelelse og forklarer hvordan rejseselskabet har måtte flytte rundt på rejsemulighederne for 30.000 danskere:

– Som rejsearrangør skal man have mange kort på hånden for at undgå at sidde tilbage med sorteper. Vi har indsat 8 ekstra fly til nye destinationer for at imødekomme, at danskerne i år kræver nye feriemuligheder,  fortæller Nikolai Johnsen, der er pressechef for Star Tour.

Det skal du tjekke, inden du bestiller din ferie på nettet

Stabilitet og kvalitet
De 30.000 danskere vælger i stedet at rejse til Kreta, Mallorca, Gran Canaria, Kroatien, Bulgarien, Ibiza, Cypern og små græske øer som Zakynthos.

– Fælles for årets mest populære destinationer er, at det er velkendte feriemål med stabilitet og kvalitet som nøgleord. Det er jo en tid med mange voldelige handlinger over hele verden, og derfor har tryghed aldrig været mere efterspurgt, siger Nikolai Johnsen.

Fordobling i antal danskere med rabies: Her bliver flest danskere bidt af dyr på ferien

Umiddelbart tyder intet dog på, at uroligheder over det meste af verden direkte kan få os til at fravælge charterferien helt. Star Tour kan berette om en stigning i salget af charterrejser på otte procent siden 2010. Og det kan være den øgede sikkerhed som rejsende, som en rejsearrangør garanterer, der tiltrækker flere danskere:

– Vi har sjældent oplevet, at så mange stiller spørgsmål til, hvordan de er dækket under Pakkerejseloven.  Der kan vi jo glædeligt svare, at vi som rejsearrangør giver en garanti til vores kunder om, at de kommer trygt ud og hjem. I de her dage er mange af gode grunde lidt betænkelige ved at skulle strande et sted i Europa under årets vigtigste feriedage, siger Nikolai Johnsen.

Her er 10 gyldne pakketips, du skal læse, inden du pakker kufferten

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1