Har du pakket hele ferieapoteket? Se her, hvad lægerne pakker

En række læger og sygeplejersker afslører, hvilke remedier de selv plejer at have med i tasken, når de skal på ferie.

En række læger og sygeplejersker afslører, hvilke remedier de selv plejer at have med i tasken, når de skal på ferie.

Ofte kan det være en svær balancegang. Skal man pakke hele førstehjælpskassen med armslynge og årepresse, eller er det nok med en flaske håndsprit og en pakke piller mod dårlig mave?

For at hjælpe danskerne lidt på vej har Amager og Hvidovre Hospital udsendt en pressemeddelelse, hvor en række læger og sygeplejersker fortæller, hvilke remedier de selv plejer at have med i tasken.

Har det hele med
»Jeg er lidt som Pelle fra Rasmus Klump – jeg har det hele med. Plaster, pincet, antihistamin, antibiotika, piller mod diarré og smertestillende piller. Og så er jeg skadet af mit fag, så jeg har altid en creme med mod skedesvamp, for det kommer typisk, når det er varmt, og man sveder,« fortæller Charlotte Wilken Jensen, ledende overlæge på Gynækologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Se her, hvad danskerne er mest pinlige over at købe i supermarkedet

Altid antibiotika
»Jeg har altid to former for antibiotika med: Ciproxin til alting under navlen og Ambicilin til alting over navlen. Lidelser under navlen kan for eksempel være diarré eller urinvejsinfektioner. Over navlen kan det være halsbetændelse,« fortæller Klaus Børch, ledende overlæge, Børneafdelingen på Hvidovre Hospital.

Håndsprit er vigtigt
»Jeg har sprit med – og ikke (kun) den slags, man drikker. Jeg spritter mine hænder af syv-otte gange om dagen, når jeg er på ferie. For eksempel er der ikke altid ordentlige toiletfaciliteter. På flyet og på restauranter rører du ved den mad, du skal spise, så det er vigtigt at spritte af for at undgå at få dårlig mave. Og skulle man glemme at få det med, kan man heldigvis købe det i langt de fleste lande,« fortæller Rie Mikkelsen, hygiejnesygeplejerske på Hvidovre Hospital.

Bil på ferien: Se her, om du skal leje eller dele, hvis du vil have det billigst

En hel pose med hver gang
»Jeg har alt med: kanyler, sprøjter, plastre, forbindinger, armslynge, kompressionsforbindinger, panodil, profener, Emlacreme (tryllecreme), håndsprit, engangshandsker, ventilationsmaske, klorhexidin, fucidinsalve (mod øjenbetændelse) og probiotika (mod forstoppelse og diarré). Jeg har det hele i en pose, som jeg altid har med, når vi rejser. Man kan ordne utroligt meget med det kit. Jeg tror faktisk, jeg har brugt alt i posen på et eller andet tidspunkt,« fortæller Jesper Friis, anæstesisygeplejerske på Hvidovre Hospital.

Se hele listen over, hvad sygeplejersker og læger pakker, her

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1