Oisters gebyrfinte: Så mange millioner scorer mobilselskabet på skjult gebyr

Gebyrer indbringer Oister 25 millioner kroner om året fra selskabets 300.000 kundeforhold.

Gebyrer indbringer Oister 25 millioner kroner om året fra selskabets 300.000 kundeforhold.

Danskerne betaler rask væk 400 kroner om året alene for at betale deres regninger via såkaldte betalingsgebyrer. Skjult prisforhøjelse, kalder Forbrugerrådet Tænk det.

Tidligere har prisen for at betale været en del af ens abonnementspris, men som Søndagsavisens store tjek viser, er det helt almindeligt at lægge det oven i den pris, der bruges til at lokke kunderne til med. Det er blandt andet tilfældet hos mobilselskabet Oister.

25 millioner kroner om året
Oister indførte 1. september et administrationsgebyr på 7 kroner for alle deres kunder. Før betalte Oister-kunder 1 krone og 39 øre i betalingsgebyr, men det er omdøbt til ‘administrationsgebyr’ og hævet til 7 kroner, som man ikke kan slippe for at betale.

Gebyret vil indbringe Oister 25 millioner kroner om året fra selskabets 300.000 kundeforhold. Og det møder hård kritik fra Forbrugerrådet Tænk.

»Vi synes klart, det er på kant med markedsføringsloven. I det tilfælde kan du jo aldrig komme til at betale den pris, der bliver reklameret med, og så opfatter vi det som vildledende prismarkedsføring,« siger Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.

Søndagsavisen har bedt Oisters direktør, Jesper Bennike, forklare gebyret.

Hvorfor skal man betale et administrationsgebyr?

»Man betaler dybest set for drift. Vi bliver ramt af prisstigninger fra andre aktører, og for ikke hele tiden at skulle ud og hæve priserne har vi valgt at lave et samlet gebyr, som også kan dække fremtidige prisstigninger.«

Danskerne raser over at skulle betale for at betale

Så lige nu er gebyret sat højt, så det også dækker eventuelle fremtidige stigninger?

»Ja, det kan du sige. Nogle kunder går amok i Netflix og køber 10 datapakker på en måned, som koster mig 1,39 kroner pr. gang til DIBS – de kunder taber jeg penge på. Andre kunder har jeg en gevinst på. Det ligger på et fair niveau, og det vil det også gøre, hvis der kommer stigninger fra DIBS.«

Men når jeg som kunde ser Oisters produkter, koster de for eksempel 99 kroner. Det kan jeg aldrig komme til at betale, fordi der også er et gebyr. Er det fair?

»Jeg siger ikke, at den her løsning skal vinde præmier i Cannes, men den er stueren i den forstand, at jeg kan forsvare den over for mig selv. Vi fortæller, hvad den rå teleydelse koster, og så er der afledte omkostninger ved siden af. Så er det et spørgsmål om religion, om man fletter det ind i prisen eller skiller det ud som et særskilt gebyr. Man kan så sige: Bør vi markedsføre på tv, at det er 99 kroner + 7? Måske. Det vil jeg lade være op til min markedsføringsafdeling.«

Hos de fleste andre teleselskaber findes der jo faktisk en mulighed for at betale uden et gebyr. Så derfor spørger jeg: Kan man nogensinde komme til at betale den pris, I reklamerer med?

»Nej, det kan man ikke, og det kunne man heller ikke før det her gebyr. Du har aldrig kunnet ramme de her 79 eller 99 kroner. Der har altid været gebyrer ved siden af.«

Så det er penge, der går direkte i Oisters kasse?

»Det kan du sige. Det er med til at betale drift og administration. Så kan du med rette sige: Det kunne vi da bare have lagt oven i prisen for abonnementet. Men jeg står på mål for den måde, vi har valgt at gøre det på. Vi synes, det er mere gennemskueligt.«

Læs mere om emnet her: Firmaernes fede gebyr-fidus: Så mange penge betaler du for at betale

Sådan ser det ud, når man går ind på oister.dk.

Sådan ser det ud, når man går ind på oister.dk.

Og sådan ser det ud, når man vælger et abonnement. 7 kroner om måneden i administrationsgebyr bliver pludselig tilføjet.

Og sådan ser det ud, når man vælger et abonnement. 7 kroner om måneden i administrationsgebyr bliver pludselig tilføjet.

Søndagsavisen har forsøgt at få Forbrugerombudsmanden, som er den lovgivende magt på området, til at vurdere Oister.

Forbrugerombudsmanden vil dog ikke tage stilling til den konkrete sag, men påpeger, at den potentielt kan være i karambolage med lovgivningen.

»Det kan være i strid med markedsføringslovens vildledningsforbud, hvis man skjuler et obligatorisk gebyr, herunder hvis det først kommer frem langt inde i bestillingsprocessen. Hvis vi modtog klager over det, ville vi kigge på det efter vildledningsbestemmelsen,« siger Jacob Linkis, jurist ved Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerrådet Tænk mener, at I er på kant med markedsføringsloven, når I markedsfører en pris, man ikke kan komme til at betale. Hvad tænker du om det?

»Jeg vil ikke kloge mig på, om det er på kanten eller ej. Det er ikke mere på kanten, end det altid har været. I forhold til markedsføringslovgivningen gør vi ikke noget nu, som vi ikke gjorde før. Hvis den praksis bliver udfordret af en myndighed på et tidspunkt, må vi forholde os til det.«

Gave med gebyrer: Disse gavekort koster ofte ekstra i gebyr

Hvad er et betalingsgebyr?
  • Et betalingsgebyr er, som navnet antyder, et gebyr, du som forbruger bliver pålagt af den virksomhed, du handler med. Ikke for selve varen, men for at gennemføre din betaling. Det kan være betaling med Dankort, med et internationalt kreditkort, eller når din månedlige regning betales over Betalingsservice.
  • Reglen for betaling med kort siger, at butikkerne – hvis de vælger at opkræve et betalingsgebyr – ikke må opkræve mere i betalingsgebyr, end butikken betaler videre til eksempelvis Nets. For Dankort er taksten 1,39 kroner for beløb over 100 kroner. 1,10 kroner for beløb mellem 50 og 100 kroner. Og 0,70 for beløb under 50 kroner.
  • Når man eksempelvis betaler sin mobilregning over Betalingsservice, koster det selskabet omkring 5 kroner. Den laveste takst er 4,32 kroner, men kan være højere afhængigt af virksomhedens konkrete aftale med Betalingsservice, og hvor mange tekstlinjer der er på betalingsoversigten.
  • Virksomhederne kan frit vælge, om gebyret skal lægges over på forbrugerne, eller om det skal være indeholdt i prisen. Mange virksomheder tager mere end Nets’ pris for at lade en betaling gå gennem Betalingsservice. Det må de godt, men så må de ikke kalde det noget, der kan få forbrugeren til at tro, at der alene er tale om gebyr til Nets. Med andre ord må virksomheder godt opkræve dig 9,75 kroner om måneden, hvis det eksempelvis kaldes et administrationsgebyr.
  • Ifølge Forbrugerombudsmanden er der ikke noget ulovligt i kun at tilbyde betalingsløsninger, som bliver pålagt et gebyr. Dog må virksomhederne ikke vildlede forbrugerne til at tro, at de køber et produkt til én pris, men så kun kan betale en anden og højere pris på grund af et betalings- eller administrationsgebyr.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.