“Min pakke er fanget i tolden – kan jeg undlade at betale og få mine penge tilbage?”

Kære Camilla

Jeg har fundet den uhyggeligste udklædning til Halloween, som jeg har købt på en webshop, fordi den var ret billig.

Nu har jeg desværre modtaget en toldopkrævning, som jeg skal betale, før jeg kan få min vare. Jeg anede ikke, at jeg handlede på en amerikansk side, og med tolden oven i den oprindelige pris, bliver det en noget dyrere fornøjelse, end jeg havde forventet.

Kan jeg lade vær med at betale told og så få mine penge tilbage fra webshoppen?

Hilsen Ulrikke

Nethandel blev dyr: Postgebyret var højere end prisen på varen

Kære Ulrikke

Når du køber en vare i et land uden for EU, og varen har en værdi over 80 kr., skal du betale moms, told og importgebyr af varen.

Hvis du har handlet på en amerikansk webshop, er det ikke sikkert, at du har fortrydelsesret og kan få dine penge retur. Så hvis du nægter at modtage pakken, kan du risikere, at varen enten sendes retur til sælgeren eller destrueres, og du ikke får dine penge tilbage.

Hvis den amerikanske webshop tilbyder returnering, kan du sende varen retur til dem og derefter søge SKAT om at få told og momsen tilbage.

Kravet er, at du skal have sendt varen retur til sælgeren, og du senest tre måneder efter, at varen blev fortoldet, skal søge om at få told og moms tilbagebetalt.

Venlig hilsen Camilla

Brevkassen: Kan man bare lade pakken ligge på posthuset, hvis man ikke gider have varen alligevel?

ONLINESHOPPERENS BREVKASSE OG CAMILLA ENGEL POST
Søndagsavisen og e-mærket vil gerne ruste danskerne til at handle på nettet. Derfor har vi i samarbejde startet ‘Onlineshopperens brevkasse’, hvor du kan skrive ind med spørgsmål til internethandel.
Har du et spørgsmål? Send det til son@online.dk, hvor ekspert Camilla Engel Post sidder klar til at svare på dit spørgsmål.
camillaengelpost

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.