Brevkassen: Hvordan sikrer jeg mig, at julegaverne når frem i tide?

Det er surt, hvis gaverne, du køber på nettet, ikke når frem i tide.

Det er surt, hvis gaverne, du køber på nettet, ikke når frem i tide.

Kære brevkasse
Sidste år var min kollega så uheldig, at en af de julegaver, hun havde købt på nettet, ikke nåede frem, inden familien skulle udveksle gaver.

Derfor havde jeg egentlig bestemt mig for at købe julegaverne i butikkerne på gågaden i år, men nu har min nevø sendt en ønskeseddel udelukkende med links til webshops.

Derfor vil jeg høre, hvordan jeg kan sikre mig, at hans gave når frem i tide, inden vi skal udveksle gaver?

Venlig hilsen

Lone

Brevkassen: Webshop gider ikke længere have mig som kunde – må de nægte at sælge til mig?

Kære Lone
Er du lidt sent ude, kan du starte med at kontakte webshoppen og få oplyst, hvilken dag du senest skal bestille gaverne, så de kommer frem i tide til gaveudvekslingen.

Mange webshops oplyser allerede tidspunktet på webshoppen med en eksakt dato. Her kan du også høre webshoppen, om de ønskede gaver er på lager og deres forventede leveringstid.

Dernæst skal du orientere dig om leveringsmetoden. Nogle webshops tilbyder ekspreslevering eller levering til arbejdspladsen.

Hvis du allerede ved, at du ikke er hjemme i dagtimerne, kan det også være en god idé at vælge levering til pakkeboks eller lignende så posten ikke kører forgæves, og du må vente til at pakken kan afhentes et andet sted.

Venlig hilsen

Camilla Engel Post

Brevkassen: Hvordan overbeviser jeg butikken om, at varen har en fejl, når de nægter?

ONLINESHOPPERENS BREVKASSE OG CAMILLA ENGEL POST
Søndagsavisen og e-mærket vil gerne ruste danskerne til at handle på nettet. Derfor har vi i samarbejde startet ‘Onlineshopperens brevkasse’, hvor du kan skrive ind med spørgsmål til internethandel. Har du et spørgsmål? Send det til online@son.dk, hvor ekspert Camilla Engel Post sidder klar til at svare på dit spørgsmål.
camillaengelpost
Camilla Engel Post er chefjurist hos den danske certificeringsordning e-mærket, der arbejder for tillidsfuld e-handel mellem kunder og erhvervsdrivende. Camilla har arbejdet med familieret, it-ret og forbrugerrettigheder siden 2001.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.