Brevkassen: Julegave blev sat ned efter køb – kan jeg få varen til tilbudsprisen?

Man har mulighed for at fortryde købet og dernæst købe den nedsatte gave.

Man har mulighed for at fortryde købet og dernæst købe den nedsatte gave.

Kære Camilla

Jeg købte allerede min mands julegave i starten af november, fordi jeg fandt den til en virkelig god pris. Eller det troede jeg.

Nu lidt inde i december er den samme vare blevet sat ned i pris på samme webshop. Er der nogen mulighed for, at jeg kan få gaven til tilbudsprisen?

Hilsen Kirstine

Brevkassen: Hvordan overbeviser jeg butikken om, at varen har en fejl, når de nægter?

Kære Kirstine

Normalt er der penge at spare, når du køber julegaven i god tid. Men nogle gange kan der ske det, at den udvalgte gave kommer på tilbud inden jul. Som udgangspunkt har du indgået en bindende aftale med webshoppen om købet af gaven til den aftalte pris.

Normalt har du 14 dages fortrydelsesret, og hvis du stadig har fortrydelsesret på gaven, har du mulighed for at fortryde købet og dernæst købe den nedsatte gave.

Hvis du fortryder købet, skal du betale for returneringsomkostningerne, så dem skal du også medregne i det beløb, du måske kan spare ved at købe gaven til tilbudsprisen.

Alternativt kan du kontakte webshoppen og høre, om du kan lave en god handel med dem, nu hvor du har været så tidligt ude.

Venlig hilsen

Camilla

Brevkassen: Hjælp, jeg har shoppet på en fupside! Hvad gør jeg?

ONLINESHOPPERENS BREVKASSE OG CAMILLA ENGEL POST
Søndagsavisen og e-mærket vil gerne ruste danskerne til at handle på nettet. Derfor har vi i samarbejde startet ‘Onlineshopperens brevkasse’, hvor du kan skrive ind med spørgsmål til internethandel. Har du et spørgsmål? Send det til online@son.dk, hvor ekspert Camilla Engel Post sidder klar til at svare på dit spørgsmål.
camillaengelpost
Camilla Engel Post er chefjurist hos den danske certificeringsordning e-mærket, der arbejder for tillidsfuld e-handel mellem kunder og erhvervsdrivende. Camilla har arbejdet med familieret, it-ret og forbrugerrettigheder siden 2001.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.