Smasken kan udløse raserianfald og panik

37-årige Jette Winther Søby bliver nogle gange nødt til at forlade rummet, hvis folk spiser gulerødder, bolsjer, chips eller knækbrød.

37-årige Jette Winther Søby bliver nogle gange nødt til at forlade rummet, hvis folk spiser gulerødder, bolsjer, chips eller knækbrød.

Hos nogle mennesker vækker lyden af smas­ken og slubren ikke kun småirritation, men angst, væmmelse, raseri og panik.

Lidelsen har fået navnet misofoni, der betyder ‘had til lyde’, og den er relativt uudforsket og endnu ikke anerkendt som diagnose, fortæller psykolog Eivind Johansen.

»Rent neurologisk er vi kodet til at reagere med ubehag på høje lyde, som ofte signalerer fare. En af teorierne er, at der er sket en slags nervebiologisk fejlkobling hos dem, der har misofoni, der gør, at lyde som eksempelvis smasken og bøvsen, som jo signalerer liv og ikke fare, udløser en kamp-flugt-reaktion, hvilket de ikke burde,« forklarer han.

Disse lyde generer os mest, når vi spiser

Arrig på et splitsekund
37-årige Jette Winther Søby er ikke blevet undersøgt for, om hun har misofoni, men hun genkender symptomerne. Det er især lyden af folk, der spiser gulerødder, bolsjer, chips eller knækbrød, der kan få hende til at se rødt.

»Jeg kan blive arrig på et splitsekund. Hvis det er rigtig slemt, forlader jeg rummet og finder et sted, hvor der er stille, og så kører jeg to fingre op ved øret. Det gør mig rolig og giver mig en følelse af, at jeg sletter lyden,« fortæller hun.

I hjemmet i Juelsminde har Jette Winther Søby aftalt med sin mand og sine børn, at de skal advare hende, inden de sætter tænderne i noget larmende mad. Men når hun er til fest, må hun tage andre forholdsregler.

»Jeg sørger for at holde nogle pauser og går på toilettet eller tager noget frisk luft. Når jeg er til fest, ved jeg, at jeg blandt andet kan blive udsat for, at folk snakker med mad i munden. Det er bedre, at jeg er forberedt, end at der uventet står en ved siden af mig og spiser, for så eskalerer mit raseri fra 0 til 100,« forklarer hun.

Disse karaktertræk irriterer os mest

Splid i familien
Psykolog Eivind Johansen har haft mange klienter, der har døjet med ubehaget ved andres kropslyde. Især børn kan have det i så stor grad, at de ikke kan spise sammen med deres familie.

Det kan ligefrem medføre splid, hvis den, der har en aversion mod lyden, begynder at betragte afsenderen som ulækker.

»Med tiden kan ubehaget over for en lyd blive så stort, at det bliver ubehageligt bare at se en video af personen, der spiser uden lyd på,« forklarer han.

En af måderne at komme ubehaget til livs på er ifølge Eivind Johansen kognitiv adfærdsterapi, hvor man bliver udsat for lyden på et gradvist højere niveau.

Spørgsmål om drikkepenge irriterer os 

Afhænger af overskud
Selvom Jette Winther Søby kan rammes af ubehag, mener hun ikke, at hun har det i så svær grad, at det kræver behandling.

»Jeg er selv blevet rettet på, da jeg var lille. Måske er det derfor, jeg forbinder de her lyde med noget dårligt. Nogle dage er det ikke så slemt. Det afhænger lidt af, hvor træt jeg er,« forklarer hun.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.