Vinterferiens bedste lydbøger for hele familien

Det ligger nærmest i navnet. Ofte kommer vinterferien til at foregå inde i varmen med masser af hjemlig hygge i stedet for sne og iskold blæst.

Måske vil ungerne allerhelst bare bruge tiden på Fortnite, men der er mange andre ting, I kan lave sammen som familie. Vi har fundet nogle af de bedste lydbøger, I kan høre sammen – og en enkelt til de voksne.

Her er gode YouTube-kanaler til børn – og sådan børnesikrer du tjenesten

  1. Ternet Ninja (af Anders Matthesen)

Komikerens anmelderroste bog for børn, der lige nu slår rekorder på stribe i de danske biografer. Den handler om Aske, der får en besat dukke af sin meget berømte onkel Stewart.

Dukken hjælper Aske med bøllerne i skolen og med at imponere en tilsyneladende uopnåelig pige. Dukken har krav til gengæld, som Aske ikke ved, om han skal opfylde.

En stor bonus ved lydbogen er, at den er indtalt af Matthesen selv.

Hvor finder du de bedste lydbøger? Bredbånd.dk har svaret her

  1. Harry Potter-bøgerne (af J.K. Rowling)

Efterhånden den allerstørste af klassikerne inden for børne og ungdomsbøger. Både du og børnene har måske læst eller hørt dem før, men fortællingen om den kejtede dreng, der må så grueligt meget igennem, kan i den grad sagtens tåle et genhør. Har du teenagere, kan I eventuelt høre dem på engelsk.

  1. Brødrene Løvehjerte (af Astrid Lindgren)

En udødelig klassiker, som du næsten med sikkerhed har læst eller fået fortalt som barn. En følsom og varm beretning om nogle af de største og sværeste ting i livet: familie, venskab, liv og død.

Børnepsykologerne guider: Her er det gode børne-tv

  1. Dage med mildhed, modgang og mirakler (af Hella Joof)

En ny bog af den efterhånden rutinerede forfatter Hella Joof. Hun fortæller på en humoristisk måde om alle de dage, der går perfekt og dem, der byder på uventede udfordringer. Som læser eller lytter får man noget at tænke over.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.