Spis dig gennem Tivoli: De udødelige klassikere

Skal du med i Grøften?

Skal du med i Grøften?

GRØFTEN
145 år. Så ved man et og andet. Grøften er en bid af Danmark og her er de rødternede duge de samme som de altid har været. Det er maden også. Dyrlægens Natmad, Skipperlabskovs, friskpillede fjordrejer.

I hjørnet det særlige bord, hvor nuværende og tidligere statsminister(re) har siddet og i hjørnet har forfatter og journalist Lise Nørgaard en fast plads.

Læs også på minby.dk: Se Tivolis nye forlystelse

FÆRGEKROENS BRYGHUS
Skulle det være en wienerschnitzel med dreng? Eller en stegt rødspætte med persillesauce og hjemmelavet agurkesalat.

Smæk dig ned i kopien af et gammel fiskerhus i det sydlige Jylland, og nyd søudsigten mens du får en velskænket fadøl og lidt mættet fedt.

Læs også på minby.dk: Spis dig gennem Tivoli – de fem snaskede

SØCAFEEN
Skal man vælge den ene eller anden søudsigt. Fra Søcafeen kan du se over mod Rådhuset og her kan du få smørrebrød og iskolde fadøl.

En traditionsrig restaurant i utraditionelle omgivelser ved Tivoli Søen.

Læs også på minby.dk: Han maler på himlens lærred

FRU NIMB
Fru Nimb er en klassisk smørrebrødsrestaurant, der er skøn hvis man både vil have højtbelagt kærlighed og være lidt fin på den med hvide duge og udsigt over haven.

Til frokost og aften er der er stort udvalg af smørrebrød, blandt andet hjemmelavet hønsesalat med svampe og bacon. Om aftenen kan du sætte tænderne i en ægte dansk hakkedreng.

PAAFUGLEN
Hvis man ikke hører dem rundt om i haven, har man ikke lyttet nok efter. Påfuglene spankulerer med knejsende nakke rundt om i Tivoli, og man kan endda sætte sig på den.

På Restaurant Paafuglen kan du få et ægte stjerneskud med toastbrød og stegt og kogt fisk. Er du mere sulten om aftenen er der alt fra wienerschnitzel til lammeculotte og en god solid bøf.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.