Forsker: En del dansk genbrugsplastik havner i Asien

For nylig kunne Ingeniøren fortælle, at meget af den danske indsamlede plastic til genbrug bliver sendt til Tyskland, hvor blot en tredjedel med sikkerhed får et nyt liv.

En del af det overskydende plastic bliver sendt til virksomheder – mens hele 47 procent af den danske plastic, vi sender til Tyskland, ifølge Ingeniørens oplysninger ender andre steder, hvor vi ikke aner, om de bliver genanvendt.

En forsker fra Syddansk Universitet har et bud på, hvor en del af det ender, og hvad det bliver brugt til, skriver Videnskab.dk.

Forsker: Vi er nødt til at finde ud af, hvad der sker med vores plastic
Gang Liu forsker i blandt andet den globale cirkulære økonomi, altså hvordan vi genanvender ting på tværs af grænser.

Ifølge Gang Lius forskning er det nu mere sandsynligt, at en del af den danske genbrugsplastic havner i Malaysia eller Indonesien. Hvad der så sker med den derfra, er det reelt umuligt at vide.

»I sidste ende kommer det an på, hvilken kvalitet den plastic har. Hvis det er dårlig kvalitet eller plastic blandet af forskellige typer, som ikke kan genanvendes, kan det blive deponeret, eller den havner måske i landskabet eller i floder.«

»Vi ved det ikke, men vi er nødt til at finde ud af det,« mener Gang Liu, professor MSO på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved SDU Livscykluscenter.

Gang Liu understreger, at det er praktisk talt umuligt at spore konkrete ladninger af plastic, så han bygger sine formodninger på store analyser af, hvordan plastic bevæger sig, ud og ind mellem lande, indtil det ikke eksisterer mere, såkaldte materialestrøm-analyser.

Læs mere på Videnskab.dk: Skal vi redde havene fra plastic, er disse 10 floder et godt sted at starte

Derfor skal du stadig smide din plastic til genbrug
Selvom det kan være lidt deprimerende at tænke på, at man sender plastic ud i intetheden, skal du blive ved med at genanvende af tre årsager:

  1. Mindst 30 procent af din plastic ved vi med sikkerhed bliver genanvendt
  2. En del af resten bliver givet genanvendt i enten europæiske virksomheder eller i Asien
  3. Og endelig skal du se cirkulær økonomi – blandt andet genanvendelse – i et globalt perspektiv i stedet for et lokalt, bemærker Gang Liu.

Læs mere på Videnskab.dk: Biolog: disse myter om plast i havet skal dø

»Danmark har ikke storskala-økonomi til at håndtere genanvendelse af både plastic, sjældne metaller og alt muligt andet. Derfor er den et god praksis at sende det til eksempelvis Tyskland. Det er ikke god cirkulær økonomi, hvis det kun foregår lokalt; man er nødt til at se det globalt,« mener Gang Liu.

Seniorforsker Anders Damgaard fra Danmarks Tekniske Universitet er et langt stykke hen ad vejen enig med Gang Lius udlægning.

Han bemærker dog, at Danmark dels kan stille krav til, hvad der sker med håndteringen af den plastic, man sender til genanvendelse. Dels at nye regler fra EU’s side – Basel-konventionen – gør det ulovligt, at EU-lande eksporterer plastic til udviklingslande.

»Jeg vil tro, at man har fokus på, at det heller ikke må blive omlastet ad andre veje,« skriver Anders Damgaard i en mail til Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Giver det overhovedet mening at sortere skrald?

Celler skal omdanne affald til bleer, baglygter og kosmetik

Må jeg genbruge min vandflaske?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.