Brevkassen: Skal jeg selv betale for den kasse, jeg skal sende en vare retur i?

Kære Camilla
Jeg har et spørgsmål om emballage. Jeg har købt en bærbar computer på nettet for en måned siden, men desværre er der en fejl på den, så den skal til reparation.

Jeg har kontaktet webshoppen, som selvfølgelig betaler fragten. De har bedt mig returnere computeren forsvarligt, men de vil ikke betale for den kasse, jeg skal sende computeren tilbage i.

Kan de godt forlange, at jeg skal betale for kassen?

Hilsen
Hans

Skiferie blev pludselig billigere på dealsite efter køb – kan jeg gøre noget?

Kære Hans
Nej, webshoppen kan ikke kræve, at du selv skal betale for den kasse, som computeren skal returneres i. Hvis webshoppen vil have, at du sender den retur på en bestemt måde, kan du bede om at få indpakningen tilsendt.

Det mest almindelige er dog, at man selv finder noget emballage eller lægger ud for det, hvis man skal ud at købe det. I så fald skal man altid vælge en løsning, der er rimelig i forhold til, at pakken bare skal sendes retur og nå frem i god behold.

Det vil f.eks. ikke være rimeligt at købe en dyr trækasse og derefter bede webshoppen refundere beløbet.

Venlig hilsen
Camilla

Min vare var smadret da den kom frem – bærer fragtfirma eller webshop ansvaret?

Fakta
Svaret er givet af Camilla Engel Post, der er chefjurist hos den danske certificeringsordning e-mærket, der arbejder for tillidsfuld e-handel mellem kunder og erhvervsdrivende. Camilla har arbejdet med familieret, it-ret og forbrugerrettigheder siden 2001.

Brevkassesvaret blev bragt første gang d. 26/1 2017.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.