Test af termokander: Kendt, dyr kande giver lunken kaffe

Søndagsavisen.dk tjener muligvis penge på link i artiklen

Designerkander, der pryder kagebordet, sættes frem ved festlige lejligheder i mange danske hjem, men hvis man kan affinde sig med at sætte en mindre elegant termokande på sit fint dækkede bord, falder sandsynligheden for, at der lander lunken kaffe i gæsternes kopper. Det viser Forbrugerrådet Tænks nye test af termokander (nov. 2019).

Test af opvasketabs: En slags skiller sig markant ud

Bedst i test er Eva Solo Vacuum Jug (bedømmelse: 65 % – God), der holder bedst på varmen. Efter seks timer (fuld kande) er kaffen 85 grader varm, mens den efter et døgn er 65 grader. Og som den eneste kande i testen er den også god til at holde en halv kande varm (77 grader efter seks timer).

Den endnu billigere kande Tiger Thermo Black får stemplet “Godt køb” (63 % – God), da den er meget prisvenlig og har god isoleringsevne (84 grader efter seks timer) – dog halter den lidt efter testvinderen med hensyn til at holde en halv kande varm (74 grader efter seks timer).

Stor test af stegepander: Her er belægningen, du skal undgå

Dårligst i testen klarer designklassikeren Georg Jensen Bernadotte sig: Efter seks timer er kaffen i en fuld kande kun 72 grader varm, mens kaffen i en halv kande blot er 57 grader. Derfor får Georg Jensen Bernadotte prædikatet “Under middel” (36 %).

Læs den fulde test af termokander og find ud af, hvilken der er mest holdbar, på tænk.dk (kræver medlemskab).

Køb testvinderen Eva Solo Vacuum Jug her

Køb Tiger Thermo Black her

5 tips til en god kop kaffe
  • Se kaffen som en fødevare og stil tilsvarende krav til kvalitet og friskhed. Derfor skal man altid købe hele bønner og holde øje med ristedatoen.
  • Doseringen af kaffen er helt afgørende. Bodum anbefaler at bruge ca. 6-7 gr. pr 100 ml vand. Et godt udgangspunkt for den rigtige dosering er at bruge en doseringsske, som indeholder 7 gram. En huskeregel er at bruge en ske pr. kop.
  • Vandtemperaturen er vigtig. Hvis man bruger spilkogende vand, så forsvinder sødmen og smagen. 91-93 grader er ideelt til kaffe
  • Overvej et vandfilter eller en filterkande til at fjerne kalk og urenheder fra vandet. Det gælder især i områder som København med meget kalk.
  • Ved stempelbrygning er det vigtigt, at stemplet kører let og enkelt. Hvis ikke det er muligt at trykke stemplet ned med en enkelt finger, så er det højst sandsynligt, fordi ens bønner er blevet malet for fint og der dermed dannes en prop, eller at filteret ikke er rengjort ordentligt.

Kilde: Mette Kaarsberg, Homebarista

Stort studie giver fingerpeg: Påvirker kaffe søvnen?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.