Brevkassen: Webshop sendte pakke senere end lovet – kan jeg kræve afslag?

Hej Camilla
Jeg har handlet på en webshop, som reklamerede med, at hvis man bestilte varen inden klokken 16.00, ville de sende den samme dag. Så det gjorde jeg (jeg skulle bruge den som en gave).

Alligevel blev varen først sendt fire dage senere. Kan jeg kræve et nedslag i prisen, når webshoppen ikke overholdt det lovede?

Hilsen
Benjamin

Brevkassen: Er det lovligt at købe kopivarer på nettet?

Kære Benjamin
Du kan altid prøve at forhandle med webshoppen om nedslag i prisen, men du har desværre ikke ret til det efter loven. Du vil til gengæld nok kunne annullere handlen og få alle pengene tilbage, men det er nok ikke så aktuelt, når det var en gave.

Man kan argumentere for, at det er vildledende, at webshoppen reklamerer med et forsendelsestidspunkt, de ikke overholder. Det kan de få en bøde for.

Det er Forbrugerombudsmanden, du skal sende en anmeldelse til, hvis du vil gå videre med sagen.

Venlig hilsen
Camilla

Brevkassen: Skulle betale billetgebyr – hvordan er reglerne?

Fakta
Svaret er givet af Camilla Engel Post, der er chefjurist hos den danske certificeringsordning e-mærket, som arbejder for tryg og sikker nethandel. Camilla har arbejdet med familieret, it-ret og forbrugerrettigheder siden 2001.

Brevkassesvaret blev bragt første gang d. 19/7 2017.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.