Brevkassen: Skal jeg alligevel betale fragt, når jeg fortryder mit køb?

Skal man selv betale fragt på en returvarer?

Skal man selv betale fragt på en returvarer?

Hej brevkasse

Forleden shoppede jeg lidt tøj på nettet. På hjemmesiden stod der, at der var fri fragt for køb over 500 kr., og da jeg handlede for lidt over, slap jeg for at betale for fragten.

Men efter at have modtaget og prøvet tøjet har jeg sendt en striktrøje tilbage, fordi den ikke klæder mig.

Jeg troede, jeg ville få det fulde beløb tilbage, da trøjen var som ny. Men i stedet for har webshoppen fratrukket fragt for mit køb, da jeg efter returneringen ikke har handlet for 500 kr. sammenlagt.

Må de gerne det? Jeg har jo ikke bare købt trøjen for at spare fragten.

De bedste hilsner
Rikke

Brevkasse: Kan jeg få penge tilbage fra et velgørende formål?

Kære Rikke

Svaret er nej, det må de ikke. Ifølge forbrugeraftaleloven skal sælger tilbagebetale hele beløbet (også fragtomkostningerne ved levering), når du fortryder et køb på nettet. Fortryder du en del af købet, har du krav på at få beløbet for den del tilbage.

Selvom betingelsen for at få varerne leveret uden omkostninger ikke længere er opfyldt, kan sælger ikke modregne fragten, når du fortryder en del af købet.

Kunden skal dog selv betale for at sende varen retur til netbutikken.

Hilsen
Camilla

Brevkassen: Webshop sendte pakke senere end lovet – kan jeg kræve afslag?

Fakta
Svaret er givet af Camilla Engel Post, der er chefjurist hos den danske certificeringsordning e-mærket, som arbejder for tryg og sikker nethandel. Camilla har arbejdet med familieret, it-ret og forbrugerrettigheder siden 2001.

Brevkassesvaret blev bragt første gang d. 30/9-2015.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.