Mit dankort er blevet misbrugt på en masse webshops. Hvad gør jeg?

Lars har fået misbrugt sine kortoplysninger og nu er han i tvivl om, hvad han skal gøre.

Lars har fået misbrugt sine kortoplysninger og nu er han i tvivl om, hvad han skal gøre.

Kære Camilla

Jeg er i den uheldige situation, at mit dankort er blevet misbrugt. Uden at vide det har jeg åbenbart ’købt’ en masse varer på forskellige webshops. Det har jeg selvfølgelig ikke.

Jeg har kontaktet de forskellige webshops i håb om, at jeg kan få mine penge tilbage. Men da jeg ingen varer har at sende retur, kan jeg ikke. Hvad skal jeg gøre?

Hilsen
Lars

Fragtmanden efterlader bare min pakke foran hoveddøren – må han det?

Kære Lars

For det første skal du hurtigst muligt få spærret dit kort. Hvis nogen misbruger dit kort på nettet, har de formentligt stadig adgang til dine kortoplysninger, og det er vigtigt, at du begrænser dit tab.

Dernæst skal du kontakte din bank og få et overblik over misbruget. Hos din bank kan du lave indsigelser over for de transaktioner, som du ikke selv har foretaget.

Bliver dine indsigelser godkendt af banken, kan de føre dine penge tilbage til dig.

Hilsen
Camilla Engel Post

Min vare var smadret da den kom frem – bærer fragtfirma eller webshop ansvaret?

Fakta
Svaret er givet af Camilla Engel Post, der er chefjurist hos den danske certificeringsordning e-mærket, som arbejder for tryg og sikker nethandel. Camilla har arbejdet med familieret, it-ret og forbrugerrettigheder siden 2001.

Brevkassesvaret blev bragt første gang d. 10/11-2016.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.