Omstilling til grøn energi: Hvad betyder det for dig?

Fremtiden for dansk energi er grøn og vedvarende.

Fremtiden for dansk energi er grøn og vedvarende.

Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling.

Det siger regeringen. Det siger Dansk Industri. Og det siger World Energy Council, der har kåret Danmark som verdens bedste land til at omstille til grøn energi – i 2016 og 2017.

Faktisk er vi så gode, at vi er foran EU’s officielle mål for brug af grøn energi.

Læg dertil, at vores andel på omkring 40 procent af al strøm produceret på vindkraft er en verdensrekord og vores eksport af energiudstyr i forhold til den samlede eksport er den højeste i verden.

Danmarks mål for CO2-udledning
Målet er, at vi i 2050 skal udlede færre drivhusgasser, end vi kan optage. For at nå dette skal vi nedbringe CO2-udledningen med 70 procent fra 1990 til 2030 – og derfor er det vigtigt, at den grønne omstilling er godt i gang.

– Overgangen til vedvarende energi er næsten altafgørende for, at vi kommer i mål med vores CO2-reduktion. Vi gør det godt og har allerede reduceret CO2-udledningen med 30 procent i forhold til 1990. Nu skal vi så bare nå dobbelt så meget på 10 år, siger Poul Erik Morthorst, professor i energiøkonomi hos DTU samt medlem af Klimarådet.

Målene er præsenteret i Energiaftalen for 2018, men er blevet bindende med Danmarks første klimalov, som blev vedtaget af et bredt udsnit af Folketinget i december 2019.

TEMA HOS BOLIUS: Vedvarende energi

Danmarks mål for grøn energi

Overordnet at støtte FN’s verdensmål nr. 7 – bæredygtig energi

  • Mindst 50 procent af Danmarks energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030.
  • Kul skal være helt udfaset af elproduktionen frem mod 2030.
  • Danmark skal være et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler i 2050.

Kilde: John doe

Fageksperten forklarer: Bliv klogere på grøn energi:

Energi er største klimasynder
Grunden til, at grøn energi er så vigtig, er, at energiproduktionen er den største CO2-synder i Danmark – også selvom den er mere end halveret fra 1990 til 2016.

Ud over energisektoren er de store akilleshæle for CO2-reduktionen og drivhusgasser generelt transport og landbrug.

– Man kan sige, at energisektoren har vist vejen. Men selvom det går godt, er vi ikke i mål, og især på varmen har vi en udfordring, fordi forbruget af naturgas og olie fortsat er højt, siger Kristine van het Erve Grunnet, branchechef for vedvarende energi hos Dansk Energi.

Boligejere skal også bidrage til den grønne omstilling
Den holdning deler danskerne. I en YouGov-undersøgelse foretaget for Videncentret Bolius i oktober 2019 svarer hver anden boligejer, at ”alle i samfundet har samme ansvar for at fremme brugen af grøn energi”. Blot to procent svarer, at ingen har et ansvar.

Hvis vi skal i mål med 100 procent vedvarende energi i 2050, bliver det en hård kamp, mener eksperterne – også selvom det går godt nu.

Vi kan forvente flere vindmøller, både på land og vand, flere solcelleparker og formentlig også en form for offentlig styring af hvordan og hvornår private bruger offentlig energi, fx med billigere elpriser om natten eller ved generelt at sænke fjernvarmens temperatur.

Dertil skal især boligejerne bidrage direkte gennem deres valg. Derfor peger tendensen mod en fremtid, hvor solceller, batterier, elbiler og varmepumper kan blive helt almindelige på de danske villaveje, i landsbyer og ved landejendomme. Og der skal flyde grøn strøm ud af stikkontakterne til alle boliger.

– Den grønne omstilling kræver nogle forbrugervalg, fx køb af varmepumpe og elbil. Og så kræver det en positiv, folkelig opbakning, for den grønne omstilling er en kæmpe opgave, der ikke kan gemmes væk. Så vi kommer fx til at have flere vindmøller og solceller til lands, siger Kristine van het Erve Grunnet.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Fremtidsscenarie: Vindmøller og solceller kan blive overflødige

Varmepumper og elbiler kan presse elnettet
Flere varmepumper og elbiler vil stille store og nye krav til den eksisterende elnetstruktur, da et gennemsnitligt parcelhus uden fjernvarme potentielt kan få tredoblet sit elforbrug.

Den største belastning vil komme fra opladning af elbiler, og derfor får det afgørende betydning, hvor danskerne vil oplade deres elbiler. Samt om de skal oplades af strøm fra staten eller fra husstandens egenproduktion fra fx solceller.

– Vi skal nok få rigelig vedvarende energi til at dække vores forbrug, men distributionsnettet på villavejene kan blive presset. Så enten skal det forstærkes, hvilket er meget dyrt, eller også skal der indføres mere smart ladning, hvor bilerne fx lader på skift eller priserne varierer afhængigt af nettets kapacitet, siger Poul Erik Morthorst.

Poul Erik Morthorst forventer, at priserne på elbiler vil falde markant, men måske først i slutningen af 20’erne. Til den tid vil mange villaer formentlig selv installere ladestationer – og måske også solceller.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Gør din bolig klar til en elbil

Danske frontløbere inden for grøn omstilling
  • Langeland har haft så stor succes med vindmøller og solcelleanlæg, at kommunen i dag producerer over 50 procent mere grøn energi, end den har behov for.
  • Frederikshavn er på vej mod målet om at blive CO₂-neutral inden udgangen af 2030. Udfasning af naturgas til vedvarende energi, ud­videlse af den kommunale vindmølleplan samt energirenovering og -optimering af kommunale bygninger og private boliger har resulteret i en besparelse på 5,8 procent af kommunens samlede energiforbrug.
  • Silkeborg har verdens største solvarmeanlæg på 157.000 m2.
  • Samsø vil være uafhængig af fossile brændstoffer i 2030. Dækkes i dag 100 procent af vedvarende energi.
  • Ringkøbing-Skjern er 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020. De har reduceret CO₂-belastning med 483 tons fra 2007 til 2015.

Kilde: Realdanias Klima 100

Største klimasynder er oliefyret
Henrik Bisp og Poul Erik Morthorst ser dog et fortsat uudnyttet potentiale til mere grøn energi. Vi skal væk fra oliefyr og have varmepumper i stedet.

For selvom to ud af tre danskere har klimavenlig fjernvarme, har en stor del fortsat olie- og naturgasfyr.

– Oliefyr er den værste opvarmningsform for klimaet. Her er et skift til varmepumper oplagt, siger Poul Erik Morthorst, og Henrik Bisp supplerer:

– Vores undersøgelse viser, at kun 13 procent af dem med fyr overvejer at skifte det ud snart. Men gør man det, kan man både hjælpe klimaet og sin pengepung. Med en investering fra et gammelt fyr til en varmepumpe kan man i nogle tilfælde halvere varmeudgiften, siger fagekspert Henrik Bisp.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Fordele og ulemper ved solceller

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.