Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Din biografbillet kan snart blive billigere

Det kan snart blive billigere at tage i biffen.

Det kan snart blive billigere at tage i biffen.

En afgørelse fra Konkurrencerådet har givet danske biografer lov til at give biografgængere rabatter og dermed billigere billetter, det skriver DR.dk

Tidligere har vi på Søndagsavisen skrevet om, hvor dyrt det var for en børnefamilie at gå i biografen. Dengang skrev vi, at billetter til to voksne og to børn koster 580 kr.

Læs mere om, hvor mange ekstratimer man skal arbejde for at få råd til en biftur her.

Udover billetterne kommer også de høje priser på slik og sodavand, for på biografernes slikmarked er alt til overpris. Det betyder, at en tur i biografensnildt koster  200 kroner pr. næse inklusive billet, popcorn, slik og cola.

Efter Konkurrencerådets afgørelse, kan man nu se frem til at den udgift måske bliver noget mindre.

Popcorn og slik til overpris? Ja tak! Så mange penge bruger vi i biffen

Grunden til de traditionelt høje priser på biografbilletter skyldes en aftale mellem brancheforeningerne Foreningen af Filmudlejere i Danmark og Danske Biografer.

Aftalen har betydet, at biografer ikke måtte tilbyde rabatter til kunderne uden først at få accept fra begge brancheforeninger. Det er denne aftale, som Konkurrencerådet nu har krævet ophævet og afgørelsen betyder samtidigt, at lignende aftaler i fremtiden er blevet gjort forbudte:

– Jeg håber, at biograferne i Danmark vil gribe den nye mulighed for at konkurrere på priser, udtaler Jakob Hald, der er direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ifølge DR.

Ny service vil lade dig se de nyeste biograffilm i sofaen

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes