Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Firmaernes fede gebyr-fidus: Så mange penge betaler du for at betale

Var det noget med et mobilabonnement til 79 kroner om måneden? Eller et medlemskab til et fitness­center for 199 kroner om måneden?

Ja, tænker mange dans­kere. Men pas på.

I langt de fleste tilfælde vil de priser, der reklameres med, i praksis være umulige at opnå.

Danskerne bliver nemlig i høj grad opkrævet såkaldte betalingsgebyrer, hvor vi i princippet betaler for at betale.

Det kan være for mobiltelefoni eller fitness – men også, når vi betaler for internet, forsikringer og husleje, eller når vi køber bøger eller biografbilletter på nettet. Det viser Søndagsavisens gennemgang.

Gebyrerne ligger typisk mellem 1,39 og 7 kroner for at betale med Dankort og mellem 7 og 9,75 kroner for at betale via Betalingsservice.

Og der er tale om en tiltagende tendens, slår Forbrugerrådet Tænk fast.

»Det er et fænomen, vi har set i et stigende omfang det seneste årti. Det er en uskik. Helt instinktivt er der noget galt med, at man skal betale for at betale. Det strider imod enhver form for snusfornuft,« siger Vagn Jelsøe, vicedirektør i rådet.

Danskerne raser over at skulle betale for at betale

Koster små 400 kroner om året
At betale 9 kroner vil for mange formentlig føles som en bagatel. Men det løber hurtigt op, viser Søndagsavisens beregninger.

Har du eksempelvis et mobilabonnement hos Telia, internet hos Fullrate, forsikringer hos Tryg, fitness­abonnement hos Fitnessdk samt en tv-pakke hos YouSee, og bliver det hele betalt over Betalingsservice, vil du om året bruge 398,75 kroner alene på, at dine regninger bliver betalt. Dertil kommer de faktiske priser.

Tidligere har prisen for at betale været en del af ens abonnementspris, men som Søndagsavisens tjek viser, er det helt almindeligt at lægge det oven i den pris, der bruges til at lokke kunderne til med.

»I rigtig mange tilfælde er der simpelthen tale om en skjult prisforhøjelse. Varen fremstår billigere, end den reelt er, når forbrugeren tager en beslutning om at købe. Gebyrerne dukker først op efterfølgende og på et tidspunkt, hvor forbrugerne allerede har besluttet sig – og så bare betaler,« siger Vagn Jelsøe.

For selskaberne er der tale om en guldrandet forretning. Godt nok skal de typisk selv betale 4,32 kroner for en betaling via Betalingsservice. Men det ændrer ikke på, at det er en klar gevinst at indføre gebyret.

Oisters gebyrfinte: Så mange millioner scorer mobilselskabet på skjult gebyr

SÅDAN KAN BETALINGSGEBYRER KOSTE DIG 400 KRONER OM ÅRET
gebyr3
Selskaberne er valgt, da de både har nogle af de højeste gebyrer for at bruge Betalingsservice og meget store markedsandele. Regnestykket gælder også for mange andre virksomheder. Bemærk, at det i flere tilfælde er muligt helt eller delvist at undgå betalingsgebyret ved at betale med Dankort.

Gave med gebyrer: Disse gavekort koster ofte ekstra i gebyr

Penge direkte ned i kassen
»Det er penge direkte ned i selskabets pengekasse, og det kan godt løbe op i en hel del, når man har en stor kundemasse. Der er ingen tvivl om, at de her gebyrer udgør en ekstra indtjening,« siger Morten Imsgard, senioranalytiker i Sydbank med særlig indsigt i telebranchen.

Han forklarer, at det blandt andet er blevet mere udbredt med betalingsgebyrer hos teleselskaberne, i takt med at priskrigen på mobilabonnementer er taget til. Ved at holde prisen på abonnementet i ro og i stedet pålægge gebyrer, som kunden ikke er opmærksom på med det samme, kan man fortsat fremstå attraktiv.

»Kunden ser kun prisen på selve mobilpakken, så man lægger de her gebyrer bag prisen for at vinde kunden. Konkurrencen på telemarkedet er så hård, at selskaberne skal være kreative og finde andre små indtjeningskilder – som de her gebyrer. Det bliver til mange penge i det lange løb,« påpeger Morten Imsgard.

Lovgivningen på området dikterer, at man ikke må kalde gebyrerne for et betalingsgebyr, hvis det markant overstiger butikkens reelle omkostning, som typisk er på 4,32 kroner for en betaling via Betalingsservice og 1,39 kroner for en kortbetaling.

Derfor har en del selskaber omdøbt gebyrerne til ‘regningsgebyr’ eller ‘administrationsgebyr’ for at kunne hæve dem yderligere.

»Det er noget mærkværdigt noget. Administration er jo en helt almindelig del af forretningen og har altid været det. Hvorfor er det ikke bare en del af prisen? Hvad bliver det næste? Skal vi også til at betale et ekstra gebyr, hvis de får rengøringsassistenter? Eller en frokostordning?« spørger Vagn Jelsøe.

Billige lån og ingen gebyrer: Mød en ægte bankshopper

HVAD ER ET BETALINGSGEBYR?
  • Et betalingsgebyr er, som navnet antyder, et gebyr, du som forbruger bliver pålagt af den virksomhed, du handler med. Ikke for selve varen, men for at gennemføre din betaling. Det kan være betaling med Dankort, med et internationalt kreditkort, eller når din månedlige regning betales over Betalingsservice.
  • Reglen for betaling med kort siger, at butikkerne – hvis de vælger at opkræve et betalingsgebyr – ikke må opkræve mere i betalingsgebyr, end butikken betaler videre til eksempelvis Nets. For Dankort er taksten 1,39 kroner for beløb over 100 kroner. 1,10 kroner for beløb mellem 50 og 100 kroner. Og 0,70 for beløb under 50 kroner.
  • Når man eksempelvis betaler sin mobilregning over Betalingsservice, koster det selskabet omkring 5 kroner. Den laveste takst er 4,32 kroner, men kan være højere afhængigt af virksomhedens konkrete aftale med Betalingsservice, og hvor mange tekstlinjer der er på betalingsoversigten.
  • Virksomhederne kan frit vælge, om gebyret skal lægges over på forbrugerne, eller om det skal være indeholdt i prisen. Mange virksomheder tager mere end Nets’ pris for at lade en betaling gå gennem Betalingsservice. Det må de godt, men så må de ikke kalde det noget, der kan få forbrugeren til at tro, at der alene er tale om gebyr til Nets. Med andre ord må virksomheder godt opkræve dig 9,75 kroner om måneden, hvis det eksempelvis kaldes et administrationsgebyr.
  • Ifølge Forbrugerombudsmanden er der ikke noget ulovligt i kun at tilbyde betalingsløsninger, som bliver pålagt et gebyr. Dog må virksomhederne ikke vildlede forbrugerne til at tro, at de køber et produkt til én pris, men så kun kan betale en anden og højere pris på grund af et betalings- eller administrationsgebyr.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes