Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tjen 34 kroner på en tur i supermarkedet

Tjen 34 kroner på at handle for naboen.

Sådan lyder et nyt tiltag fra den norskejede discountkæde Rema 1000, som vil bringe deleøkonomien ind i supermarkederne og samtidig få danskerne til at handle dagligvarer på nettet.

‘Vigo’ hedder den nye tjeneste, der kommer på markedet 25. oktober, og som fungerer via en app, hvor man bestiller sine varer, hvorefter de bliver leveret til døren.

Her er metoden til altid at vælge den hurtigste kø i supermarkedet

Det nyskabende er, at det ikke er Rema 1000, der står for leveringen. Det kan være naboen eller andre, som vil tjene 34 kroner på at klare jobbet. Rema 1000 tager 5 kroner for forsikring, betaling og håndtering, og det koster således i alt 39 kroner at benytte den nye service.

»Internethandel og deleøkonomien skal ikke være forbeholdt dem, der bor inde i byen eller handler stort ind. Det skal være lokalt og for alle, og det vil vi gøre med ‘Vigo’,« siger Henrik Burkdal, administrerende direktør for Rema 1000, i en pressemeddelelse.

Her er supermarkedet med de billigste økovarer

Afgørelsens time: Her er Danmarks bedste og værste supermarked

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes