Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Brevkassen: Hvordan ved jeg, om jeg kan stole på udenlandske webshops?

Det kan i nogle tilfælde være dyrt at sende varer til udlandet

Det kan i nogle tilfælde være dyrt at sende varer til udlandet

Hej Camilla
Da jeg kiggede efter julegave til min nevø på nettet, så jeg, at den var var billigst på flere udenlandske webshops. Jeg handler en del på danske webshops og føler mig ret tryg ved det, men jeg fik ikke samme tryghedsfornemmelse, da jeg kiggede på de udenlandske.

Derfor vil jeg høre, om der gælder særlige regler for udenlandske webshops som eksempelvis fortrydelsesfrist, eller om der er andet, jeg skal være opmærksom på?

Hilsen

Benny

Brevkassen: Kan man bare lade pakken ligge på posthuset, hvis man ikke gider have varen alligevel?

Kære Benny
Når du handler på udenlandske webshops, skal du først og fremmeste undersøge, om webshoppen er beliggende inden eller uden for EU.

Pakken bliver nemlig pålagt told og moms, hvis du fx handler uden for EU’s grænser. Der pålægges dansk moms på varer over 80 kr. og told, når du køber for over 1.150 kroner.

På udvalgte varer som fx parfumer skal du altid betale told, uanset hvad varen har kostet. Dernæst skal du tjekke, om der gælder en fortrydelsesfrist.

Inden for EU gælder en 14 dages fortrydelsesret på alle webshops. Hvis du køber længe før jul, skal du huske at tjekke, om den udenlandske webshop tilbyder forlænget fortrydelsesfrist, så du undgå at sidde med en gave, der skal byttes, og har overskredet fristen for fortrydelse.

Sidst skal du også være opmærksom, at du skal betale for fragtomkostninger, hvis du fortryder købet, og der kan det i nogle tilfælde være dyrt at sende varen til udlandet.

Venlig hilsen

Camilla

Brevkassen: Julegave blev sat ned efter køb – kan jeg få varen til tilbudsprisen?

ONLINESHOPPERENS BREVKASSE OG CAMILLA ENGEL POST
Søndagsavisen og e-mærket vil gerne ruste danskerne til at handle på nettet. Derfor har vi i samarbejde startet ‘Onlineshopperens brevkasse’, hvor du kan skrive ind med spørgsmål til internethandel. Har du et spørgsmål? Send det til online@son.dk, hvor ekspert Camilla Engel Post sidder klar til at svare på dit spørgsmål.
camillaengelpost
Camilla Engel Post er chefjurist hos den danske certificeringsordning e-mærket, der arbejder for tillidsfuld e-handel mellem kunder og erhvervsdrivende. Camilla har arbejde med familieret, it-ret og forbrugerrettigheder siden 2001.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes