Humanistisk forskning kan løse nogle af de globale problemer

Nogle af tidens største globale udfordringer er menneskeskabte. Menneskers aktivitet fører blandt andet til dramatiske klimaforandringer og udryddelse af biologiske arter.

Det har fået geologer og humanister til at tale om, at vi er trådt ind i Antropocænen – en tidsalder, hvor menneskets kollektive aktiviteter for første gang i Jordens historie påvirker planetens udvikling mere end naturen.

»Menneskers kultur har nu sat sig så store aftryk på planeten, at det fysiske klima ændrer sig. Vi mangler i den grad progressive, forskningsbaserede svar på, hvordan vi skal komme udfordringerne i møde,« siger David Budtz Pedersen, der er lektor og forskningsleder på Aalborg Universitets Institut for Kommunikation, til Videnskab.dk.

Læs mere hos Videnskab.dk: Myte, at mennesker dræber mere end andre arter

Humanistisk forskning kan potentielt få os til at ændre adfærd, så vi sænker CO2-udslippet, og levere svar på store globale udfordringer som terror, politisk ekstremisme, globalisering og massemigration, mener David Budtz. Det skriver Videnskab.dk.
Humanister kan give løsningsforslag
For i modsætning til naturvidenskabelige forskere, beskæftiger humanister sig med kultur. Kultur er alt det, mennesker gør sammen: Vi opdyrker naturen, bruger teknologi, forbruger varer, kommunikerer og deler viden, danner meninger, laver politik, dyrker sport, får familier og bruger sproget.

»Vi står over for så store kulturelle og menneskelige udfordringer, at det er et samfundsmæssigt problem ikke at tage humanistiske forskere med ind i diskussion om, hvordan vi skal løse de globale problemer,« siger David Budtz Pedersen.

Læs mere hos Videnskab.dk: Det sundeste vægttab kræver både motion og diæt

Lektoren mener, at humanistisk grundforskning kan give bud på, hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan indrette os i antropocænen og leve sammen fremover.

Bioteknologi er hot
Alligevel bliver humanisterne sjældent inviteret med, når forskere og politikere diskuterer, hvordan verdens problemer skal løses. Naturvidenskabelig (især sundhedsvidenskabelig) forskning og teknologisk innovation er i årevis blevet opfattet som de forskningsområder, der skal frelse verden, mener David Budtz Pedersen:

»Vores samlede forskningssystem og vores opfattelse af grundforskning er modelleret over et ideal om teknologiske gennembrud. Siden man begyndte at kortlægge det humane genom i 1990’erne, har biovidenskab og bioteknologi været i højsæde som model for al forskning. Tidligere var det fysikken,« siger han og fortsætter:

Læs mere hos Videnskab.dk: Her vil tarmbakterier revolutionere behandling

»Humanistisk forskning har længe været udsat for en strukturel marginalisering. De metoder, man bruger til at måle, hvilken værdi forskningen har for samfundet, er modelleret over et videnskabsideal, som humanister ikke kan deltage i.«

Du kan læse hele historien om, hvorfor der er brug for forskning i humaniora i artiklen hos Videnskab.dk.

Andre historier hos Videnskab.dk:

Kroniske smerter bliver til at holde ud med mindfulness

Hvorfor er jeg mest kreativ om aftenen?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes