Gem billederne sikkert i skyen

Hvis du gemmer dine data i skyen, har du adgang til dem, uanset hvor du er.

Hvis du gemmer dine data i skyen, har du adgang til dem, uanset hvor du er.

Hvis billederne af familien både skal kunne ses på din tablet, din mobiltelefon og din arbejdscomputer, kan det være en idé at gemme dem online. Du har måske hørt teknologikyndige bruge udtrykket ‘at gemme noget i skyen’.

Det betyder, at man gemmer sine dokumenter og billeder på nettet, så de ikke fylder og tager plads på ens fysiske enheder.

Det giver dig samtidig mulighed for at åbne dokumenter og se på billeder, lige meget hvor du er. Og måske vigtigst af alt: Du undgår at miste alle dine gode digitale albummer, hvis din telefon ryger i toilettet eller i hænderne på en tyveknægt.

Vi har bedt Steen Jørgensen, chefredaktør for hjemmesiden mobil.nu, om at guide os igennem fire forskellige tjenester, så du får et overblik over, hvordan du kan komme i gang med at gemme billeder og video online.

Flere tjenester kan både benyttes gratis og mod betaling. Om du skal vælge det ene eller det andet, afhænger blandt andet af, hvor meget plads du skal bruge.

6 trin til god og gratis beskyttelse af din computer

Udvid pladsen efter behov
»Over et helt liv har man behov for mange gigabytes (GB). Når man skal vælge tjeneste, kan man starte ud med den gratis plads og så opjustere, når der er behov for det. 5 GB rækker ikke langt, mens 15 GB giver betydeligt mere råderum. Over tid skal man være indstillet på at skulle have over 100 GB plads og måske endda også 1 terabyte (1.000 GB) – specielt hvis der også skal være plads til videoer,« vurderer Steen Jørgensen.

Han anbefaler, at man holder sig til de store kendte mærker, når det gælder valg af såkaldt cloudservice.

»Min anbefaling er, at man benytter sig af de kendte cloud­tjenester fra de store producenter. For det første er de bare billigst, og for det andet kan man være sikker på, at de gør alt for at sørge for den bedst mulige sikkerhed. Bliver de hacket, så ved de, at det ryger i medierne verden over, og det kan de ikke have, så de gør, hvad de kan for sikkerheden,« siger han og henviser til iCloud-skandalen, hvor en masse kendte mennesker fik lækket nøgenbilleder og andet kompromitterende indhold.

Test af 2-i-1-computere: Det bedste af to verdener

Dropbox

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.