Dét irriterer os mest ved de andre i supermarkedet

Mobilsnak, brokkeri og køsnyd er noget af det, der irriterer os mest ved andre kunder, når vi handler i supermarkedet.

Mobilsnak, brokkeri og køsnyd er noget af det, der irriterer os mest ved andre kunder, når vi handler i supermarkedet.

Efter en stressende arbejdsdag haster du hjemad, men skal lige købe ind på vejen. Desværre sænker de andre kunder tempoet i kassekøen, og da en ny kasse bliver åbnet, stormløber de bagfrakommende mod den, selvom du stod først i køen.

Det er tid til at tælle langsomt til 10.

Mange danskere kan nemlig pege på adfærd fra andre kunder i supermarkedet, som de ikke synes, er o.k. Det viser en undersøgelse fra Epinion, der for revisionsfirmaet Deloitte har spurgt 1.016 repræsentativt udvalgte personer, hvad der irriterer dem mest i supermarkedet af otte valgmuligheder.

Danskerne bliver flået i supermarkedet

Vi slår ned på dårlig opførsel
Flest – 79 procent – synes ikke, det er o.k., at kunder lægger varer tilfældige steder i butikken, fordi de alligevel ikke skal bruge dem. Og 72 procent mener ikke, det er o.k., at kunder først pakker hele posen med varer, inden de finder pungen frem og betaler.

»Danskere er udstyret med en fænomenal retfærdighedssans. Vi slår lynhurtigt ned på dårlig opførsel. Hvis vi kan se den mindste snert af, at folk gør noget for sig selv, som kommer os andre til ulempe, bliver vi irriterede. Og ofte får folk det også at vide,« siger forbrugerekspert og partner i Deloitte Peter Mølkjær og sammenligner supermarkedet med trafikken.

Her er Danmarks bedste supermarked

Hvad er reglerne i butikken?
Begge steder er offentlige rum, hvor vi hver især føler os berettigede til at være, mener han.

»Der er ikke nogen faste regler i supermarkedet, og det giver en vis usikkerhed, for eksempel når der åbnes en ny kasse. For må man så gå derhen, selvom man ikke har stået i kø?« spørger Peter Mølkjær.

Og svaret er nej, hvis man lytter til danskerne. 61 procent synes ikke, det er o.k.

»Vores hverdag er presset, og derfor vil vi gerne have indkøbsturen til at være nem og bekvem. Hvis så andre kunder er med til at skabe lange køer og rod, er vores tolerancetærskel lav, og vi bliver irritable,« siger Peter Mølkjær og råder til, at vi behersker vores temperament i supermarkedet.

»Vi skal nok tænke i, at det ikke er to minutter ekstra i køen, der vælter vores dag. Andre mennesker prøver ikke bevidst at genere os, hvis de er langsomme. Vi bliver lidt egoister og sender måske et irriteret blik, fordi en djævel farer i os. Vi skal blive bedre til at sige pyt og tænke på, at der nok er en grund til, at andre mennesker gør, som de gør,« siger Peter Mølkjær.

Her er Danmarks bedste supermarkedsbrød

Usundt for psyken
Og netop ens egen indstilling er lettere at arbejde med end andres opførsel, siger psykolog Lars Otto Vinderød.

»Du er nødt til at stille dig selv et simpelt spørgsmål: Kan jeg påvirke det her? Hvis du ikke kan, så glem det. Hvis du begynder at tage ansvar for, at andre lægger varer forkerte steder i butikken eller forsinker køen, så vil du ende som et meget frustreret menneske, for du har ikke midlerne til at ændre det,« siger han.

»Når nogen bryder normerne, synes vi, det er egoistisk, for det ligger i os helt fra barnsben, hvordan man bør opføre sig og for eksempel ikke springe over. Men det handler nok også om, at mange af os gerne selv ville bryde de normer, men ikke tør gøre det. Og så er det lettere at blive irriteret på de andre end på sig selv,« siger Lars Otto Vinderød og lover næsten, at det vil være en lettelse at droppe irritationen.

»Hvis man kan mobilisere rummelighed og overskud til at sige ‘hvad skader det mig, at det tager to minutter længere her – jeg er ude lige om lidt’, så er det meget sundere for din psyke,« siger han.

Dette supermarked har de mest tilfredse kunder


Hvad er din mening om følgende adfærd fra andre kunder, når du handler i supermarkedet?

Kommenteret af forbrugerekspert og partner hos Deloitte Peter Mølkjær. Kilde: Epinion for Deloitte. 1.061 interviews med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.

79 % synes ikke, det er o.k., at kunder lægger varer tilfældige steder i butikken, fordi de alligevel ikke skal bruge dem:

Det er lidt sjovt, at mange bliver irriterede over det, for det går jo ikke direkte ud over andre kunder. Man kan løse det ved at have opsamlingskasser rundtomkring i butikken eller ved kassen, hvor man kan lægge de ting, man alligevel ikke vil købe. Og så kan man samle varerne, så man ikke først tager en vare og senere finder en tilsvarende, som man hellere vil have, et helt andet sted i butikken.

72 % synes ikke, det er o.k., at kunder først pakker hele deres pose med varer, inden de finder pungen frem og betaler:

Det kan være en stressende situation – varerne skal op på båndet, de skal væk igen, man skal pakke, finde pungen frem, trykke kode, have penge tilbage, have bon og rabatmærker – og måske sidder der samtidig to børn i indkøbsvognen. Butikkerne kan åbne flere kasser, lave selvbetjeningskasser og kvikkasser for at mindske irritationen over, at nogle er langsomme. Og handlen på nettet vokser også, så man slet ikke behøver komme i butikkerne. En overgang forsøgte nogle af supermarkederne sig med at have pakkere stående for enden af båndet. Det blev droppet igen. Det er dyrt, og er kunderne villige til at betale for det? Og gør pakkerne det godt nok? Generelt er vi lidt dårlige til at tage imod hjælp og synes, at vores egen måde er den eneste rigtige.

61 % synes ikke, det er o.k., at kunder springer foran, når en ny kasse åbner:

Mange steder i udlandet står kunderne i én kø, og den forreste går hen til den første kasse, der bliver ledig. På den måde venter ingen væsentligt længere end andre. Det ville løse problemet her. Men det system kendes ikke fra Danmark. I stedet har mange supermarkeder åbnet selvbetjeningskasser, og der kan man ikke på samme måde springe foran andre.

49 % synes ikke, det er o.k., at kunder taler i mobiltelefon, mens de venter i køen ved kassen:

Mange bryder sig ikke om at blive ufrivilligt involveret i andres privatsfære. Det kan også være irriterende, hvis man føler, at samtalen forsinker køen. Også her kan det hjælpe med kvikkasser til kunder med fem-ti varer eller selvbetjeningskasser.

46 % synes ikke, det er o.k., at kunder bladrer i aviser eller ugeblade og efterfølgende sætter dem tilbage på hylden:

Problemet for butikken er, at de er nødt til at udstille bladene for at sælge dem. Men de kan stille dem bag glas, så man ikke så nemt kan bladre – eller have et udstillingseksemplar, som man gerne må bladre i.

40 % synes ikke, det er o.k., at kunder trykker eller mærker på grøntsager og efterfølgende lægger dem tilbage:

Hvis man ikke selv trykker og mærker, risikerer man at få dårlige varer med hjem, som en række andre kunder måske har mærket på. Her er en del kunder tolerante, fordi de ser det som os mod butikken. Faktisk svarer flere, at det er o.k., end at det ikke er o.k. Butikken kunne sætte nogle kasser op i frugt- og grøntafdelingen, som kunderne kan lægge varerne i, hvis de finder nogle dårlige.

36 % synes ikke, det er o.k., at kunder lader bonen ligge tilbage, når de har taget deres varer fra kassebåndet:

Butikken kan spørge kunden, om vedkommende vil have bonen med, og ellers smide den ud. Det er de også begyndt på at gøre flere steder. Og ellers bør kassemedarbejderen sørge for, at der ikke ligger bunkevis af gamle boner, hvor kunden står og pakker sine varer. Der er flere danskere, der synes, det er o.k. at lade bonen ligge, end danskere, der ikke synes det.

25 % synes ikke, det er o.k., at kunder forsinker hele køen, fordi de har betalt få kroner for meget for en vare:

Der er ikke så mange, der bliver irriterede – et flertal svarer, at det er o.k. Jeg tror, at mange identificerer sig, fordi de selv har prøvet, at et tilbud ikke gik ind. Her kan man opleve en samhørighed med de andre kunder og mod butikken, for det er for dårligt, at nogen bliver snydt. Det taler til vores retfærdighedssans. Butikkerne bør være opmærksomme på at sætte priserne rigtigt, for det er virkelig ofte, at rabatterne ikke bliver trukket fra.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.