Brevkassen: Shop nægter at have modtaget returpakke – hvad kan jeg stille op?

Kære Camilla
Jeg har sendt noget skiudstyr retur, da jeg fortrød mit køb. Jeg gjorde webshoppen opmærksom på, at jeg ville returnere det, og gik derefter på posthuset.

Her to uger efter har jeg stadig ikke havde fået mine penge retur, og derfor kontaktede jeg webshoppen. De siger, de ikke har modtaget udstyret. Hvad gør jeg? Det er lidt påstand mod påstand.

Hilsen
Stine

Brevkassen: Fik en ekstra pakke – er det mit ansvar at sende den retur?

Kære Stine
Når man sender en vare retur til en webshop, er det en god idé at sende den som pakke. Det er nemlig ens eget ansvar, at pakken kommer tilbage til webshoppen i god behold.

Hvis du sender som pakke, får du både en kvittering for, at du har sendt pakken, og samtidig en forsikring som dækker, hvis der sker noget med pakken undervejs, eller hvis den bliver væk.

Hvis du har sendt skiudstyret retur som pakke, skulle du gerne kunne se, hvor langt den er via Track & Trace-nummeret. Du kan også kontakte postvæsnet og få dem til at hjælpe dig. Hvis pakken er blevet væk, og ikke bare er forsinket, kan de udbetale erstatning til dig.

Hvis du ikke har sendt skiudstyret retur som pakke, og den ikke dukker op hos webshoppen, har du højst sandsynligt tabt pengene. Webshoppen er nemlig ikke forpligtet til at give dig pengene tilbage, og når pakken ikke er forsikret, kan du heller ikke kræve beløbet udbetalt fra postvæsnet.

Venlig hilsen
Camilla

Stor guide: Sådan undgår du kortsvindel

ONLINESHOPPERENS BREVKASSE OG CAMILLA ENGEL POST
Søndagsavisen og e-mærket vil gerne ruste danskerne til at handle på nettet. Derfor har vi i samarbejde startet ‘Onlineshopperens brevkasse’, hvor du kan skrive ind med spørgsmål til internethandel. Har du et spørgsmål? Send det til online@son.dk, hvor ekspert Camilla Engel Post sidder klar til at svare på dit spørgsmål.
camillaengelpost
Camilla Engel Post er chefjurist hos den danske certificeringsordning e-mærket, der arbejder for tillidsfuld e-handel mellem kunder og erhvervsdrivende. Camilla har arbejdet med familieret, it-ret og forbrugerrettigheder siden 2001.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1