De danske forbrugere er kommet ud af sparehulen

En hurtig frysepizza, nogle discountøl og så ellers en billig aften på sofaen med flow-tv ad libitum.

Sådan er der måske stadig nogle, der foretrækker deres fredag aften, men for langt de fleste danskere er den slags blevet lagt på hylden.

Efter nogle tunge økonomiske år i kølvandet på finanskrisen har danskerne efterhånden fået så mange penge mellem hænderne, at livet ikke længere handler om afdrag og sparemad.

Danskerne er optimistiske i forhold til deres økonomi, og det afspejler sig i en stigning i privatforbruget. I 2016 brugte hver dansker i gennemsnit 3.500 kroner mere, end de gjorde i 2010. En familie på fire kaster altså 14.000 kroner ekstra efter eksempelvis restaurantbesøg, ny bil eller ferie.

»Fra at have taget på ferie en enkelt gang om året for fem år siden tager danskerne nu på ferie flere gange om året og i længere tid ad gangen. Samtidig er de mere generiske ferietyper som charter blevet droppet til fordel for nye og mere eksotiske rejsemål i Asien eller Caribien,« siger Jakob Hahn, afdelingschef i Dansk Rejsebureau Forening.

Forkælelse er blevet standard hos danskerne

Der er et opsving på vej
Da finanskrisen ramte Danmark i 2008, var det oven i en boligboble, der allerede var begyndt at punktere.

På kort tid kunne danskerne se deres mursten falde markant i værdi, og mange husstande blev pludselig teknisk insolvente, fordi de havde større gæld i boligen, end de kunne sælge den til på det tilfrossede boligmarked.

Det satte sig lynhurtigt i forbruget, som fra andet kvartal 2008 og et år frem faldt med 5,4 procent pr. person. For siden at ligge stort set fladt – på det nye lavere niveau – helt frem til 2015, i takt med at danskerne belært af krisen brugte deres penge sparsommeligt og primært på at nedbringe deres gæld.

Nu er virkeligheden dog en helt anden. Dankort-omsætningen er steget med 3,5 procent det seneste år. Bilsalget satte alletiders rekord i 2016. Og ifølge den seneste prognose fra Nationalbanken står Danmark nu foran et regulært opsving.

»Bruttonationalproduktet (BNP) og beskæftigelsen er steget støt siden 2012, og det understreger, at dansk økonomi er inde i et opsving,« sagde nationalbankdirektør Lars Rohde, da prognosen kom på gaden.

Danskerne bliver flået i supermarkedet

Han understreger dog samtidig, at det ikke bliver et opsving, der er lige så kraftigt som det i 00’erne, hvor speederen var helt i bund med lånefinansieret forbrug og en ukuelig tro på stadig stigende boligpriser.

En del af forklaringen er, at danskerne er blevet kloge af skade.

»Danskerne er kommet ud af buskene og bruger igen penge. Men det er ikke forbrug med ekstra forbrug på, hvor vi smider tøjlerne helt og bare tager et lån for at få råd til et nyt tv,« siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

Ikke desto mindre er der markant forskel på den danske forbruger anno 2017 sammenlignet med den danske forbruger i kølvandet på krisen.

»Den private beskæftigelse stiger pænt, renteniveauet er meget lavt, og de fleste danskere har en rigtig fin reallønsfremgang i disse år. Dertil kommer, at boligpriserne stiger i en stadig større del af landet, hvilket har øget friværdierne og mindsket behovet for yderligere opsparing og gældsnedbringelse hos flere danskere,« konstaterer Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit.

Luksusbrands sælger bedre
I restaurantbranchen er det ikke gået ubemærket hen, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne, og at de sidder løsere end tidligere.

Omsætningen i branchen steg med 29 procent mellem 2010 og 2015, og den vækst er fortsat. I de første ni måneder af 2016 omsatte branchen for 7,7 procent mere end i samme periode året før. Men vi går ikke kun ud for at spise.

Også supermarkederne kan mærke en forskel. Nu vil danskerne ikke længere have discountvarer, men er klar til at bruge lidt flere penge på den daglige forkælelse.

»Vi kan se, at vores billigere mærker som Xtra går lidt tilbage, og vores luksusbrands går frem. Det betyder også, at vi har fået et større sortiment på de øverste hylder, fordi flere kunder efterspørger det,« siger Lars Aarup, analysechef i Coop, der står bag Fakta, SuperBrugsen og Kvickly.

Så let kan du spare på el-forbruget og skabe et sundt indeklima

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1