Sådan sparer du penge, når vejret er godt

Det først du gør, når sommersolen bager, er selvfølgelig at slukke for varmen og dermed skære en god del af varmeregningen sammenlignet med forbruget i vintermånederne.

Men der er mange andre ting, du også kan gøre, for at spare på dit indendørs forbrug om sommeren, skriver femalefirst.co.uk.

Andrew Stone er Energy Technology ekspert samt Operations Development Manager med speciale i besparelse, og uddeler her tips til, hvordan du nemt kan spare penge på forbruget ved at udnytte sommerens sol og varme.

Få helt styr på din økonomi – læs hvordan på Femina.dk

Sluk for kontakter
Det er sommer, og du bruger sikkert det meste af din tid udenfor i haven, i parker eller på ferie. Der er derfor ingen grund til, at dit TV står klar til brug, for du bruger det sikkert sjældnere.

Tag derfor stikket ud og sæt det i, når du skal bruge det, for så sparer du på el. Det samme skal du selvfølgelig tænke over med andre ting som computere, radio, oplader. Du er mindre indendørs, så luk lidt ned for tingene, det kan betale sig.

Lad dit hår tørre i luften
Lækkert hår er vigtigt både sommer og vinter, men du behøver ikke føntørre dig til flot hår om sommeren. Lad det i stedet tørre af den varme vind, og du sparer den energi, som en føntørrer bruger.

Du risikerer ikke, som om vinteren, at fryse og skade håret ved at skulle ud med vådt hår i frosten, for om sommeren tørre det nemt og hurtigt.

Sådan får du hår, der skinner

Dit tøj kan selv
Har du muligheden for det, så drop tørretumbleren om sommeren og lad i stedet vasketøjet lufttørre, for så sparer du også penge her.

Det giver sig selv, at har du en have, er det nemt at tørre tøj udenfor, og har du en altan, kan det muligvis også lade sig gøre.

Bor du i lejlighed med gård, og tør du ikke stille det dernede, så slå tøjvasken sammen med, at du alligevel skal have frokost – spis den i gården, stil tøjet i solen, og du kan holde øje samtidig med, at du hygger dig i den danske sommer.

Lav mad udenfor
Så snart vejret er til, skal du rykke udenfor og lave mad på grillen eller over bål. Det er ikke bare hyggeligt, det er også besparende på energien, fordi du slipper for at bruge ovn, mikro-ovn og kogeplader.

Du kan stadig nå det: Sådan gør du din appelsinhud mindre tydelig

Tænk over udluftning
Når solen står på sit højeste og varmer godt, så luk alle døre og vinduer, for på den måde holder du dit hjem svalt, og du slipper for at tænde for faner eller aircondition.

Luft i stedet ud om aftenen, når solen er gået ned, og åben op så der kommer gennemtræk, det vil holde temperaturen nede.

Sker det modsatte (gud forbyde det) at sommeren er elendig og der ikke er meget tropisk varme over det, så kan du i stedet udnytte solen, når den titter frem.

Uden varmer på radiatoren og med meget skidt vejr kan det godt blive koldt indenfor, så forsøg at holde vinduer fri, så solen kan strømme ind og give varme, når den er der.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1