Pristjek: Nye regler får telepriser til at stige

Nye roamingregler, der sikrer, at danske mobilkunder kan bruge deres abonnementer i EU-lande uden ekstra beregning, har været en bombe under det danske telemarked. Det viser en sammenligning, som Søndagsavisen har foretaget.

I februar foretog Søndagsavisen et pristjek af teleselskabernes billigste abonnement med minimum 4 GB data og tre timers tale, og en gentagelse af det tjek efter 15. juni, hvor de nye regler trådte i kraft, afslører store forskydninger.

Test af smartphones: Samsung sætter ny standard

11 ud af 12 selskaber har hævet priserne på det abonnement, der ligger tættest på minimumskravene. Oister, Happii og Telias abonnementer tættest på minimumskravene er 10 kroner dyrere, CBB, Telmore, Fullrate og Yousee er 20 kroner dyrere, Plenti, 3 og OK Mobil er 30 kroner dyrere, og Greentel er 50 kroner dyrere.

11 selskaber har også ændret indholdet i abonnementerne – i de fleste tilfælde ved at sænke mængden af taletid eller data på trods af en øget pris, men også i nogle tilfælde ved at hæve mængden af indhold og prisen samtidig, hvilket eksempelvis giver den store stigning hos Greentel.

Gennemsnitligt er priserne steget med 17 procent på tværs af selskaberne.

I februar lå spændet fra billigst til dyreste abonnement fra 79-149 kroner om måneden. Det spænd er nu 89-169 kroner om måneden.

Derfor er nogle smartphones så dyre

Klik på skemaet for større tekst. Eller tryk og vend telefonen.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes