Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Dyre mærker har mindre i pakkerne

Pakkerne ser umiddelbart ens ud i størrelse, men ser man nærmere efter, er der ofte 25, 50 eller 100 gram mere i den billige vare end i mærkevaren. Og det kan godt snyde forbrugeren, siger lektor i fødevarevidenskab og -teknologi Michael René fra Professionshøjskolen Metropol.

»Det kan være svært at se med det blotte øje, at der er lidt mindre i den dyre pakke. Så forbrugeren vil ofte tro, at der er lige meget i pakkerne. Men i virkeligheden får man lidt mindre af det, der i forvejen er dyrest,« siger han.

Billige varer har samme indhold som dyre mærker

»Man er nødt til at sammenligne vægten – eller kigge på kiloprisen – hvis man vil have det fulde overblik over, hvor meget mere man betaler for mærkevaren,« siger Michael René.

Ifølge Mogens Bjerre, lektor på CBS, kan det både være mærkevaren og originalen, der vælger at skille sig ud i mængden af indhold.

»Det kan være private labels’ måde at vise, at du får mere for pengene. Det taler til den prisbevidste forbruger. Men mærkevarerne kan også begynde at komme mindre i pakken for at undgå at hæve prisen, hvis deres udgifter til råvarer eller produktion er steget,« siger han.

Stort supermarkedstjek: Her får du de billigste mærkevarer

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes