Vi lader os lokke til impulskøb i supermarkedet

Fristelserne hober sig allerede op, før man træder ind i butikken. Kasser med frugt og grønt placeret under Nettos store tilbudsskilte flankerer indgangen, og få meter inde i butikken står sodavand, chips, kiks og kage klar til at friste.

Og det er blot den første test af viljestyrke.

På vej gennem supermarkedet kommer flere prøvelser i form af flotte udstillinger med tilbudsvarer for enden af hver hylde. En skov af skilte stikker op fra kasser med alt fra kanelgifler til chips og lokker med skarpe priser og store rabatter. Fristelserne er overalt, og de er særdeles effektive.

Knap hver fjerde dans­ker lader sig lokke og lægger varer i kurven, de ikke havde planlagt at købe på forhånd, hver eneste gang de går ind i et supermarked.

Seks ud af ti impulskøber som minimum hver anden eller tredje gang, de køber ind, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen. Kun seks procent svarer, at de aldrig foretager impulskøb.

Farlige timer: Her går vi oftest i fælden

Her gør vi flest impulskøb

Procentsatsen er andelen af butikkens kunder, der foretog et impulskøb, da de senest besøgte butikken:

  1. Netto 61%
  2. Bilka 61%
  3. Føtex 58%
  4. Lidl 58%
  5. Rema 1000 58%
  6. Kvickly 55%
  7. SuperBrugsen 53%
  8. Irma 53%
  9. Meny 49%
  10. Aldi 49%
  11. Fakta 45%
  12.  Spar 41%
  13. LokalBrugsen 34%

Kilde: YouGov for Søndagsavisen, 1.005 respondenter.

Indretter for at friste
»Der er ingen tvivl om, at impulskøb belaster de fleste husholdningsbudgetter hver måned. Butikkerne er meget nøjeregnende med det her og ved helt præcist, hvordan de skal manipulere kunderne til ekstra køb. De indretter butikken og placerer varerne efter det,« forklarer Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom hos Nordea.

Ifølge flere analyser er hele 80 procent af de indkøb, vi gør i supermarkeder, noget, vi i et eller andet omfang beslutter, mens vi står i butikken, forklarer Bruno Christensen, der har beskæftiget sig med detailhandel gennem flere årtier. Den viden udnytter supermarkederne.

»Det er altafgørende for dem, at kunderne køber varer, de ikke som sådan skal bruge. Jo flere impulskøb man kan inspirere kunden til at foretage, desto mere effektivt og dygtigt et supermarked er man,« siger Bruno Christensen.

Det er især Dansk Supermarkeds butikker, der har held til at få kunderne til at bruge ekstra penge.

Undersøgelsen viser, at Netto, Bilka og Føtex marginalt er de butikker, hvor flest kunder svarer, at de foretog mindst ét impulskøb, sidst de besøgte butikken.

»Det vil Dansk Supermarked være glade for. Det er en succes for dem,« siger Bruno Christensen.

Stort økonomitjek: Sådan får Ellen og Anders råd til mere

Det impulskøber vi oftest
  • Slik eller chokolade 42%
  • Slik eller chokolade 42%
  • Kager, kiks eller brød 26%
  • Chips eller nødder 25%
  • Kød eller pålæg 20%
  • Is 14%
  • Vin 12%
  • Tøj eller sko 12%
  • Mejeriprodukter 11%
  • Sodavand 11%
  • Tyggegummi/pastiller 11%

Kilde: YouGov for Søndagsavisen, 1.005 respondenter.

Overvægtige danskere
Det er især energitætte og søde sager, der spontant ryger i kurven.

Slik, chokolade, kiks, kager og chips topper listen over de ting, danskerne selv mener, de oftest impulskøber.

»Det har stor betydning, at det i langt de fleste tilfælde er søde sager, der bliver smækket op i hovedet på os. Allerede i indgangspartiet bliver man præsenteret for, at der er tilbud på chokolade, og så er idéen plantet. Det taler til forkælelsessiden af os, og det er svært at stå imod. De søde sager er enormt appellerende til vores sanselige side,« siger Martin Kreutzer, der er ernæringsekspert og forfatter til en række bøger om ernæring og sundhed.

Sundhedsstyrelsen har de seneste år konstateret, at andelen af overvægtige danskere har været støt stigende – hver anden dans­ker har nu lidt for meget på sidebenene. En udvikling, usunde impulskøb skubber bag på.

»Det er en kedelig konsekvens af vores tilbuds­kultur, at det ofte er de her tomme, energitætte sager, supermarkederne kører kampagner på. Det er naivt at tro, at den enkelte dansker bare kan stramme op og navigere igennem det her. Der er så mange kræfter, der trækker os i retning af de usunde varer, og som får os til at falde i. Det har en konsekvens for sundheden – det er der ingen tvivl om,« siger Martin Kreutzer.

Dagbladet Politiken henvendte sig tidligere på året til Venstres sundhedsordfører og spurgte, om man eventuelt kan gribe ind politisk for at begrænse salget af usunde varer. Svaret var et rungende nej.

Sælgere lokker os: Sådan bliver du presset til at købe mere, end du vil

4 tip i kampen mod impulskøb

1. Tænk dig om, før du bliver alt for begejstret for mængderabat

Ofte er impulskøb et resultat af, at vi skal bruge én dåse hakkede tomater eller én pose frosne ærter, men køber tre, fordi det udløser en rabat. Vi elsker tilbud og følelsen af, at vi har gjort et godt køb. Hvis du er disciplineret og får brugt de ekstra varer, kan du selvfølgelig spare penge, men vi kender alle frostvarerne, der dør en stille død bagest i fryseren, eller de ekstra pakker brød, der mugner. Gode mængdetilbud kan ende med at koste dig penge.

2. Planlæg dine indkøb

Den sikreste vej til impulskøb er daglige ture i supermarkedet. Prøv i stedet at lave ét stort indkøb i weekenden, hvor du forsøger at købe ind til hele ugen. På den måde kommer du måske kun i supermarkedet en enkelt gang mere i løbet af ugen. Færre ture i supermarkedet = færre fristelser.

3. Køb aldrig ind på tom mave

Det er ikke godt for dømmekraft eller standhaftighed og øger risikoen for, at du falder for fristelserne og foretager impulskøb – ofte et usundt et af slagsen. Pludselig ser alt lækkert ud, og du er nem at påvirke. Lige før frokost, kort før aftensmad eller sen aften er alle tidspunkter, hvor du klassisk vil være i risikozonen for at falde for supermarkedernes tricks.

4. Test dig selv

Det kan ofte være godt at visualisere ting, så vi helt konkret kan forstå, hvad vi er oppe imod. Skriv en meget konkret indkøbsseddel, og tag så to kurve med i butikken. I den ene kurv lægger du de ting, der står på sedlen, i den anden lægger du de ting, du beslutter dig for at købe, mens du er i butikken. Det kan hjælpe dig med at danne overblik over, hvor voldsomme dine impulskøb egentlig er.

Kilder: Ann Lehmann Erichsen, Nordea, og Martin Kreutzer, Bodycomp

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.