Nye YouSee-stigninger frustrerer

YouSees kunder kan se frem mod en prisstigning til januar – for sjette år i træk.

YouSees kunder kan se frem mod en prisstigning til januar – for sjette år i træk.

Tv-kunder hos YouSee må for sjette år i træk sande, at deres tv-pakke bliver dyrere. Fra starten af 2018 stiger priserne med 10 kroner for grund- og mellempakken, mens kunder med fuldpakken må slippe 20 kroner mere om måneden.

Det oplyser YouSee til Søndagsavisen. Dermed er priserne på YouSees tv-pakker gennemsnitligt steget med 30 procent siden 2012.

De årligt tilbagevendende prisstigninger skaber stor frustration. Godt hver anden tv-kunde svarer, at stigningerne irriterer dem, mens hver tredje føler sig magtesløs.

Kun 16 procent af de adspurgte har forståelse for prisstigningerne, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.

»Jeg ved godt, at der går et suk gennem mange kunder, når de bliver informeret om, at deres tv-pakker stiger igen. Det er fuldt forståeligt. Vi prøver oprigtigt at stoppe de her prisstigninger ved forhandlingsbordet, men når rettighederne bliver ved med at stige i pris, resulterer det også i prisstigninger for kunderne,« siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee Tv, og peger på, at det især er stigende priser på sportsrettigheder, der udløser dyrere tv-pakker.

Streamingtjenester på vej ind i tv-pakker

Taber kunder uanset hvad
Prisstigningerne er kommet, i takt med at stadig flere kunder de seneste år har opsagt eller nedgraderet deres tv-pakke – hovedsageligt på grund af konkurrence fra streamingtjenes­ter, men også på grund af de stigende priser.

Dermed er der opstået en spiral, hvor priserne stiger, mens kunderne forsvinder.

»YouSee vil tabe kunder uanset hvad på grund af konkurrence fra streamingtjenesterne. Man sætter priserne op for at kompensere for det tab. YouSee ved godt, at prisstigninger koster kunder. Men de vil hellere tabe et par tusind kunder ekstra ved at hæve priserne end selv sluge omkostningerne fra dyrere rettigheder,« siger Morten Imsgard, der som analytiker for Sydbank følger YouSee tæt.

Vi snyder og deler streaminglogin

YouSee har de seneste år gennemsnitligt tabt 10-15.000 kunder i kvartalet, og det er slet ikke alvorligt nok til, at de stopper med at hæve priserne år efter år, mener Morten Imsgard:

»Det bliver først et problem, hvis det pludselig er 30-40.000 kunder, der forsvinder hvert kvartal. Lige nu har de fundet en balance, hvor et vist kundetab er acceptabelt, så længe de tilbageværende lægger flere penge.

Der er selvfølgelig en risiko for, at filmen pludselig knækker, men der er vi slet ikke endnu.«

Hos YouSee, der fortsat leverer kabel-tv til 1,3 millioner husstande, forsøger man at holde på kunderne ved hele tiden at forbedre produktet.

»Alle tv-kunder får for eksempel on demand-indhold, og der kommer eksklusivt indhold til YouSee-kunder. Samtidig vil vi gøre pakkerne mere fleksible – blandt andet ved at gøre det muligt at vælge streamingtjenester. Vi prøver at putte mere værdi i produkterne, når priserne stiger,« siger Jacob Mortensen.

Netflix bider store tv-kanaler i haserne

Det vil yousees kunder gøre

Overvejer du at gøre noget som følge af prisstigningerne?

Nej 38 %

Nej 38 %

Ja, nedgradere tv-pakken 20 %

Ja, skifte udbyder 16 %

Ja, opsige tv-pakken 16 %

Ved ikke 17 %

Kilde: YouGov for Søndagsavisen, 776 respondenter

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes