Test: Trådløse højttalere med stor lyd

Du kan streame et væld af musik fra tjenester som Spotify og Tidal, så hvorfor ikke få glæde af al musikken derhjemme i stuen. Du kan endda slippe for kabler samtidig, hvis du køber en trådløs højttaler.

De fire, vi testede, fungerer fint i sig selv. Der er nok power i dem til at spille et stort rum op alene, men nogle af dem kan også kobles sammen i stereopar.

Det kræver så bare, at du køber en mere af samme slags.

Test af høretelefoner: Fyld ørerne med lækker lyd

Styr musikken med mobilen
Højttalerne afspiller musikken trådløst – via wi-fi, Bluetooth eller begge dele.

Du styrer det hele fra din smartphone, men betjeningen kan være vidt forskellig fra model til model.

Og vinderen er …
Det behøver ikke være enten eller – du kan sagtens lytte til dine gamle vinylplader og få trådløs musik samtidig. Det er The Three et godt eksempel på.

En rigtig vellydende højttaler, der giver rig mulighed for streaming og har stik til alt det gamle udstyr også. Den snupper sejren.

Ingen slår dog brugervenligheden og musikudvalget hos streamingkongen Sonos, men du skal kigge et andet sted, hvis du vil have optimal lyd.

Vi snyder og deler streaminglogin


3 Ting, du skal holde øje med

Tænk over dette, når du køber trådløs højttaler:

  • Trådløs forbindelse: Er der wi-fi, kan højttaleren streame direkte fra nettet. Med Bluetooth streames musikken fra din mobil, computer eller tablet.
  • Udvalg af tjenester: Musiktjenester er ofte indbygget i højttaleren. Tjek, om der er dem, du bruger.
  • Tilslutninger: Vil du tilslutte cd- eller pladespiller, så tjek om der er stik til det.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes