Kender du den mørke side af internettet?

Hvad der sker på det mørke internet, er stort set umuligt at spore.

Hvad der sker på det mørke internet, er stort set umuligt at spore.

Der er internettet. Og så er der det mørke internet. Et sted uden for internettets almindelige love og regler. Her færdes forbrydere på lige fod med frihedskæmpere. Her kan du købe stoffer og våben og browse i fuld anonymitet, og her kan du aflevere hemmelige dokumenter til pressen.

Men hvad er det mørke internet egentlig, og hvordan fungerer det?

Uden for søgelyset
Normalt kan enhver aktivitet på nettet spores af myndigheder eller andre, der har de rette værktøjer til det.

Internettet består af myriader af forbundne servere, og når du og jeg surfer ind på en af dem for at hente information, sætter vi tydelige fingeraftryk. Det sker i form af ip-adressen på vores computer, smartphone eller tablet, populært sagt enhedernes cpr-nummer.

Selv hvis du sætter din browser til at fungere ‘inkognito’ – det kan næsten alle browsere – kan alle dine aktiviteter på nettet spores. Ikke at de altid bliver det, men de kan.

Men der er en vej udenom – en mulighed for at optræde helt anonymt på nettet. Man kan pakke sin kommunikation på nettet ind i flere lag kryptering, så det er umuligt for andre at finde frem til såvel afsenderen som modtageren.

Få hurtigere internet helt gratis

Dybt net og mørkt net

Det mørke internet er en del af det såkaldt dybe internet (‘deep web’), som er en samlebetegnelse for alle de dele af internettet, som ikke kan findes af søgemaskiner.

Det er der som udgangspunkt intet skummelt i. For det dybe internet omfatter ikke kun det mørke net, men også brugerdatabaser, webmailsider, forskellige intranet, krypterede sider og andre tjenester på nettet, som kan være helt harmløse.

Friere kommunikation
Det er på grund af denne kryptering, at det mørke internet er så tiltrækkende for folk, der af den ene eller anden grund ikke vil opdages.

Det mørke net er da også ufravigeligt koblet sammen med kriminalitet. Men hvorfor overhovedet begive sig et sted hen, der tilsyneladende er domineret at børneporno, svindeloperationer og handel med narkotika og våben?

Jo, for det mørke internet er ikke kun forbrydernes legeplads. Hvis man for eksempel opholder sig i et land, hvor kommunikationen bliver undertrykt, eller man ønsker at videregive dokumenter til medier uden at kunne spores, så er den hemmelige kommunikationsvej en mulighed for at føre en friere samtale.

En del internationale medier som The New York Times og The Guardian har sider, hvor man i hemmelighed kan uploade dokumenter. Sådan kan man videregive følsomme oplysninger helt anonymt.

Stadig flere går i internetfælder

Kun med særlig browser
Men hvor er det mørke internet henne? Du kan ikke få adgang til det med den browser, du normalt bruger. Hverken Chrome, Internet Explorer, Safari eller Firefox giver direkte adgang til dette mørkeland.

Og siderne på det mørke net indekseres ikke, så du kan ikke søge dem frem med Google, Bing eller en anden søgemaskine.

En af de mest populære måder at finde ind i det mørke net på er at benytte en browser, der heddder Tor. Her dirigeres al internettrafikken gennem et særligt netværk, der besværliggør muligheden for at spore din færden på nettet.

Enhver kan således få adgang til det mørke net.Det er dog ikke en opfordring til at begive sig derind. For det mørke internet bør omgås med varsomhed. Her er der nemlig ingen sikkerhed som i den kontrollerede internetverden, vi er vant til at færdes i.

Brevkassen: Hjælp, jeg har shoppet på en fupside! Hvad gør jeg?

3 Ting, du skal vide

Det mørke internet fungerer ikke som det almindelige net:

  1. Umuligt at spore: Effektiv kryptering gør, at ens færden kan ikke spores på det mørke internet.
  2. Ingen søgemaskiner: Man skal vide, hvad man leder efter, for man kan ikke søge netsiderne frem med en søgemaskine.
  3. Kræver speciel browser: Almindelige browsere kan ikke få adgang. Det kræver en speciel browser.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1