Vælgerne: Partihop er utroværdigt

Siden kommunalvalget i 2013 har mindst 155 politikere forladt deres parti. (De afbildede politikere har ikke skiftet parti)

Siden kommunalvalget i 2013 har mindst 155 politikere forladt deres parti. (De afbildede politikere har ikke skiftet parti)

Når magten i kommunerne skal fordeles efter et kommunalvalg, plejer der at være historier om politikere, der uventet vælger at skifte parti. Og det er ikke noget, danskerne ser mildt på.

I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen, svarer 73 procent af danskerne, at det er utroværdigt, mens 29 procent mener, at det burde være ulovligt.

At folketings-, kommunal- og regionspolitikere ejer deres mandat og kan tage det med sig ved partiskift, står nedskrevet i grundloven, forklarer Roger Buch, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i kommunalvalg.

»Det er et vigtigt demokratisk princip, som sikrer en magtbalance mellem borgmestre, partiformænd og de menige politikere. Hvis det var partiet eller partiforeningen, der ejede mandaterne, ville det kunne give konflikter, hvis man ikke var enige i gruppen. Og det ville uden tvivl medføre mere topstyring,« forklarer han.

Kommunalvalg: Se, hvem der stemmer som dig

Det mener vi om partiskift kort efter et valg
  • Det er utroværdigt 73%
  • Det er utroværdigt 73%
  • Burde ikke være lovligt 29%
  • Det er okay 7%

Kilde: YouGov blandt 1.010 deltagere, der kunne afgive flere svar

Flest tæt på valget
Fra kommunalvalget i 2009 til 2013 var der 172 partiskift, og siden valget i 2013 har mindst 155 politikere kvittet deres parti. Det svarer til, at seks-syv procent af kommunalpolitikerne har skiftet parti, forklarer Roger Buch.

»De skift, der får mest opmærksomhed, er dem, der sker lige efter valget, hvilket også er de mest betydningsfulde, fordi de kan afgøre, hvem der skal være borgmester. Men gennemsnitligt stiger antallet pr. måned, jo tættere man kommer på valget, og det topper i foråret før det næs­te valg,« forklarer han.

Roger Buch understreger, at alle partihop ikke sker for egen vindings skyld, og faktisk kan det være noget, som vælgerne bifalder.

»Der er politikere, der midt i en valgperiode skifter parti, fordi de ikke længere kan stå inde for politikken i partiet. Det kan eksempelvis være, at man er imod skolelukninger, som partiet ellers stemmer for,« forklarer han.

Derfor skal I diskutere politik, selvom I bliver uvenner

Tager ikke imod mandatet
En del lokale partiforeninger har hensigtserklæringer, hvor politikerne skriver under på, at de ikke tager mandatet med sig, hvis de skifter parti. Hensigtserklæringerne har dog ikke juridisk gyldighed.

Et af partierne er Enhedslisten, der siden stiftelsen har haft erklæringer, når det gælder partihop både til og fra partiet, fortæller medlem af byrådet i Aalborg Per Clausen.

»Politikere, der ønsker at skifte over til os, kan ikke give os deres mandat, før de er blevet opstillet på vores liste. Nogle vælger derfor at blive løsgængere frem til næste valg, mens andre vælger at gå til et andet parti i stedet,« forklarer han.

Per Clausen mener, at uanset hvad årsagen er til, at man ønsker at skifte parti, så skal man holde fast i, at man er valgt ind for et bestemt parti.

»Alternativt må man trække sig, give sit mandat til en suppleant og så vente til næste valg med at stille op for et andet parti. Man snyder nemlig ikke kun vælgerne, når man skifter parti, men også de andre opstillede og alle de frivillige, som har gjort en indsats for at få én valgt ind,« understreger han.

Eksperter: Sådan snyder politikerne din hjerne

Det har ingen betydning
Ifølge Roger Buch har der især været eksempler på hensigtserklæringer efter valget i 2009. Han mener, at de måske kan have symbolsk betydning over for vælgerne og partimedlemmerne, men i praksis har det ikke den store effekt.

»Politikere er også realister, og derfor har mange partier ikke erklæringer, fordi de alligevel ikke hjælper noget. Og selvom man eksempelvis ikke officielt kan kalde sig medlem af Enhedslisten, hvis man øns­ker at skifte til partiet, kan man jo alligevel stemme som dem,« understreger han.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1