Test: Få helt trådløs musik i ørerne

Testvinderen fra B&O kan styres med touch på overfladen.

Testvinderen fra B&O kan styres med touch på overfladen.

Livet er for kort til ledninger. Især når du er på farten, er det kun til besvær at have et kabel hængende mellem dine høretelefoner og din mobil. Det slipper du for med de nyeste in-ears, som er helt trådløse.

De består ikke af andet end to små ørepropper, som forbindes trådløst med hinanden og med din mobil for at kunne levere musik direkte til dine øregange. Betjeningen sker med touch eller knapper på ørepropperne.

Den største ulempe er, at de skal oplades tit. Batterilevetiden er ikke særlig lang. Det løses ofte med en medfølgende æske, der har indbygget batteri, så høretelefonerne kan lades op, når de ligger i æsken.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Og vinderen er …
De fire sæt in-ears er ret forskellige. Derfor vil det ikke nødvendigvis være det samme sæt, som er det rette for alle.

Dyrker du fitness, er Jabra Elite Sport det rette valg, mens den, der bruger headsettet til pendlerturen eller rejsen, kan have mest glæde af Sony WF-1000X.

Det headset, der leverer den bedste allroundoplevelse, er B&O Beoplay E8. Det er dog ret dyrt. Vil du spare nogle penge, er Bragi et fint alternativ.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

3 Stærke Features

Disse features får du typisk i de helt trådløse in-ears:

  • Betjening: Basale funktioner kan styres direkte på de små ørepropper, enten med knapper eller touch.
  • Batteriæske: Til de fleste medfølger en æske med indbygget batteri, så du kan lade dem op på farten.
  • Funktioner: Mikrofon til mobilopkald er standard. Nogle har også støjreduktion, pulsmåler eller andre avancerede funktioner.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes