Test: Kendt mærke har de bedste jødekager

Dommen over de dyre økologiske jødekager fra Emmerys er hård: nul stjerner.

Dommen over de dyre økologiske jødekager fra Emmerys er hård: nul stjerner.

»Jeg vil ikke byde nogen at købe den. Jeg synes, den er tarvelig,« siger Kirsten Thur og kigger opgivende på jødekagen fra Emmerys.

Den økologiske bagers jødekage har ellers den højeste kilopris i testen og koster 59 kroner for en pakke med 200 gram. Det ved Kirsten Thur og Jesper Søvndal, finalister fra DR’s ‘Den store bagedyst’, ikke, for som gæstedommere smager de alle jødekagerne i en blindtest.

»De ser uappetitlige ud. Det ser ud, som om de er håndlavede, men på en sjusket måde. De er meget blanke, og det er fint, men de dufter, som er de penslet med æg, og det er gennemtrængende. De smager også af æg.

Det minder om noget fra det salte køkken med en bismag, der ikke er rar,« siger Jesper Søvndal og giver Kirsten Thur ret i, at jødekagen skal have nul stjerner.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Sådan skal jødekager smage

Man skal kunne mærke og smage et lag af sukker øverst. Der skal være balance mellem småkage og drys, og vi skal smage kanel.

Selve småkagen må gerne smage af karamelliseret smør. Den skal være bagt nok, så den er porøs og sprød.

Producent strammer op
Administrerende direktør i Emmerys Kim Trier Meyer skriver, at kagerne ganske rigtigt er håndlavede og penslet med æg.

»Det er en velkendt måde at lave jødekager på. Rygraden er økologisk sukker, smør og æg. Derfor mener vi også, at de skal smage af disse ingredienser. Bismagen kan vi ikke genkende, og vi vil opfordre alle til at komme og smage vores økologiske jødekager, så de kan få en god oplevelse. Vi vil dog internt se på, hvordan der kan strammes op, så jødekagerne ikke fremstår sjuskede – det skal de selvfølgelig ikke gøre,« skriver han i en mail.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Flere jødekager skuffer
En hård dom med nul stjerner falder også over Nordthys jødekager købt i Meny. Her er kanel og sukker kun drysset på et mindre område på kagerne.

»De er sindssygt blege og dufter af ingenting. Og de smager kun sødt – og lidt mærkeligt. Konsistensen er også kønsløs,« siger Jesper Søvndal.

»Hvis jeg først lugtede til den, ville jeg ikke have lyst til at bide i den. Og den er alt, alt for lys. Det er, som om man spiser tørret dej,« tilføjer Kirsten Thur og påpeger, at blomsterfa­conen minder hende om en brunkage.

En gammel kending vinder
Sejren løber en kendt, aldrende og allestedsnærværende dame med. Karen Volfs jødekager får flotte fem stjerner af dommerne.

»Ens, fine småkager med perfekt konsistens og tilpas mængde drys til småkagens tykkelse,« har Kirsten Thur noteret sig, og Jesper Søvndal er enig:

»God størrelse. Fine, ens og ser appetitlige ud. Der er en dejlig smag af kanel, men man kan også smage småkagen, som har en god konsistens.«

Jødekagerne fra Føtex, Irma og Rema 1000 får også en anbefaling fra dommerne og fire stjerner hver.

Test: Tre pebernødder skaber julestemning

Må de godt hedde jødekager?

De jødiske bagere i Danmark importerede og benyttede i 1700-tallet eksotiske krydderier. I de tidlige opskrifter var jødekagerne drysset med kardemomme. I dag er der sukker og kanel (og ofte mandler) ovenpå, oplyser Dansk Jødisk Museum.

Men er jødekager nu også en politisk korrekt betegnelse, har flere spurgt i forbindelse med testen. Det har vi spurgt Det Jødiske Samfund i Danmark om. Svaret på e-mail fra politisk chef Jonas Karpantschof lyder:

»Vi er ikke så sensitive – og jødekager er det korrekte navn for en god kage :-)«

Så er der vist bare tilbage at spise løs – med god samvittighed.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1