Test: Bedste rødkål til juleanden

Vinderen, der får alle seks stjerner, er saftig, sød, citronsyrlig og smager af nelliker og ribs.

Vinderen, der får alle seks stjerner, er saftig, sød, citronsyrlig og smager af nelliker og ribs.

»De svinger mellem surt og sødt, og enkelte har en god balance. Konsistensen er på skalaen mellem most og groft,« lyder det fra Preben Vestergaard, lektor på

Professionshøjskolen Metropol, da han har tygget sig igennem de syv slags rødkål i ugens test. Tre af mærkerne får fem stjerner og appellerer til hver sit publikum.

»Den har knasende, grove, nærmest salatagtige stykker. Den har en god balance mellem surt og sødt, smager af kål og egner sig godt til det voksne publikum,« forklarer lektor på Professionshøjskolen Michael René, da han skal give en karakteristik af testens billigste produkt, Rødkål dansk tradition, der er på hylden hos Dansk Supermarked.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Dommerne vurderer, at Beauvais Herregårds Rødkål vil gå rent ind hos det yngre publikum.

»Den er pænt snittet og er ikke kogt ud. Smagsmæssigt er vi ovre i den mere sødlige ende, så den egner sig godt til børn,« forklarer Preben Vestergaard.

Og er man på udkig efter et skarpt modspil til den tunge mad, er det Samsø Syltefabriks økologiske rødkål, man skal putte i indkøbskurven.

»Den er grov, knasende og har godt med syre, som vil passe godt til den fede sovs,« siger Preben Vestergaard.

Sådan skal Rødkål være

Der skal være god balance mellem eddike og sødme. Den skal have en frisk farve og være kogt, men ikke overkogt, og der skal være bid i.

And efterlyses
Helt oppe at ringe er de to dommere over Løgismoses bud på en rødkål.

»Den er virkelig god –det er helt klart min favorit,« siger Preben Vestergaard om rødkålen, der får seks stjerner.

»Den kalder virkelig på anden. Den er saftig, sød, citronsyrlig og smager af nelliker og ribs,« siger Michael René.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Mangler syre
Anderledes ser det ud for rødkålen fra First Price, der ender nederst i skemaet med tre stjerner.

»Den er meget svampet i konsistensen og minder mere om kålmos end rødkål, og så mangler den lidt salt,« siger Preben Vestergaard.

Rødkålen, der står på hylden i Dagrofas butikker, giver også Michael René lyst til at tilsætte flere smagsnuancer.

»Den er meget sød, og man savner lidt syre. Hvis jeg havde købt den, ville jeg putte en skefuld eddike i,« forklarer han.

Se også en test af kirsebærsauce på Testuniverset.dk

Skru op for smagen

Har du købt en rødkål, der mangler smag, så tilsæt lidt ribsgelé, kirsebærsaft, eddike eller sukker.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1